Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer T. Køhl: Lidt om foranderlige Stjærner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter Opdagelsen lignede den Jupiter, senere sank dens Lysstyrke
end mere, og endelig, i Marts 1574, slukkedes det fine Lyspunkt,
som tilsidst betegnede Stjærnens Plads i Rummet. Under denne
Lysaftagen forandredes Farven fra hvid gennem gul, rød og atter
til hvid. Det er Tycho Brahes nøjagtige Beskrivelse over denne
Stjæme, som har foranlediget, at man kalder den „Tychos
Stjærne“, endskøndt han ikke var den første, der saa den.
Hainzel iAugsburg bemærkedeStjæmen allerede den 4deNovember,
altsaa en Uge før Tycho Brahe saa den; rimeligvis har skyet
Luft hindret sidstnævnte i at se den tidligere. Tidspunktet for
Stjærnens første Opblussen kan dog ikke nøje bestemmes; men
saa meget er sikkert, at da Møstlin i October 1572 gennemsøgte
Cassiopeja var der i dette Stjærnebillede intet usædvanligt at
bemærke.
I gamle Optegnelser har man fundet Beretning om en ny
Stjærne i Cassiopeja for Aarene 945 og 1264. Dette kunde tyde
paa, at Fremtoningen skyldes en foranderlig Stjærne, der har sit
Maksimum med Mellemrum af c. 300 Aar. Skulde dette forholde
sig saaledes, maatte Stjæmen kunne ventes nu igen med det
allerførste. For eventuelt at lette Genfindeisen har d’Arrest
udført et Kort, som paa et lille Fladerum indeholder 212 Stjærner
fra 8de—16de Størrelse. Man vil derfor nu kunne holde Øje med
Stjærnens mulige Tiltagen, endnu længe før den bliver synlig for
blotte Øjne. Nærved Stedet, hvor Tycho Brahe saa sin Stjærne,
ses nu et lille Lyspunkt af Ilte Størrelse. ,
Gardanus paastod, at Stjæmen i Cassiopeja fra 1572 var
den samme, som i sin Tid førte ■ de tre Vise fra Østerland til
Bethlehem, og at den var fremtraadt for at skulle forkynde Kristi
Genkomst. Man er i vore Dage mest tilbøjelig til at mene, at
Bethlehems-Stjærnen skyldes Konjunktionerne mellem Jupiter og
Saturn i Aaret 747 efter Roms Anlæggelse, nemlig 20de Maj,
27de October og 12 November (Fiskenes Billede, en Grads indb.
Afstand). Kepler mente, at denne glimrende Konjunktion var
en Antydning af de Vises Stjærne, og Munter har af et »gammelt
jødisk Skrift erfaret, at man netop satte hin Konjunktion i
Forbindelse med Messias’ Komme. Da Aar 1 af vor kristelige
Tidsregning imidlertid som bekendt er bleven fastsat som Aar 754 efter
Roms Anlæggelse, maatte Epoken for den kristelige Æra herefter
flyttes 7 Åar tilbage. At nævnte Epoke tidligere er bleven fejlagtig
bestemt, er en afgjort Sag; kun har man tvistet om, hvor mange
54*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
