Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Realskolebestyrer T. Køhl: Lidt om foranderlige Stjærner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aar Fejlen beløber sig til. Ved I d e 1 er s omhyggelige Undersøgelserl)
maa det netop anses for rigtigst at flytte Epoken 7 Aar tilbage.
Ifølge Josefus skal der nemlig under Herodes’ sidste Sygdom
være indtruffet en Maaneformørkelse kort før Jødernes Paaske.
En saadan fandt Sted den 12—13de Marts 750, og da Herodes
lod dræbe alle to-aarige Børn, maatte Kristi Fødsel, der jo skulde
falde i Slutningen af Aaret, sandsynligvis sættes Aar 747. Hermed
stemmer desuden et Sted hos Tertullian; ti han kalder
Statholderen i Syrien Sentius Saturninus paa den Tid, da Skatten,
som Lucas omtaler, opkrævedes; men man ved, at samme
Statholder kun havde denne Post indtil Sommeren 748. Efter alt at
dømme, burde vi altsaa nu i Stedet for 1890 skrive 1897.
Efter dette Strejftog vende vi tilbage til de nye Stjæmers
Fænomen.
Blandt de siden 1572 opstaaede nye Stjæmer fortjæner den,
der viste sig om Natten den 12—13de Maj 1866, særlig Omtale.
Den fremstod som en Stjærne af 2den Størrelse i Kronen og
opdagedes af Birmingham. Kun 5 Timer tidligere var dette
Stjærne-billede bleven gennemsøgt af Schmidt i Athen; men da der ikke
havde vist sig noget usædvanligt for ham, tør man sikkert gaa
ud fra, at Stjærnen allerede 5 Timer før Maksimum var mindre
end en Stjærne af 5te Størrelse. Hvis noget lignende fandt Sted
med vor Sol, hvis dens Glans og dens Varmeævne saa pludselig
voksede til det 60 eller 100 dobbelte, maatte vi i Sandhed betragte
en saadan Tildragelse som en storartet Katastrofe, hvis vi da ikke,
hvilket turde blive det rimeligste, i saa Fald vilde være ude af
Stand til overhovedet at anstille Betragtninger. Den nye Stjærne
begyndte allerede selve Opdagelsesnatten at aftage, og i Juli samme
Aar var den kun af 10de Størrelse. Som saadan har den senere
holdt sig uforandret, ligesom den ogsaa maa have eksisteret som
teleskopisk Stjærne før 1866; ti den findes afsat som Stjærne af
9—10de Størrelse i det af Argelander allerede 1846 udgivne
berømte Himmelatlas. Ved Stjærnens voldsomme Opblussen iagttog
man ligesom en Taage uden om Stjærnen, og det spektroskopiske
Billede vidnede bestemt om, at der maa være foregaaet en frygtelig
Eruption. Vi tænke ikke her paa nogen egentlig Vulkan, men
dog paa et vulkansk Fænomen i uhyre Maalestok, en Sol, der for
længe siden er sunken ned under den rødglødende Tilstand og
l) Handbuch der math. und techn. Chronologie II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
