Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Om Alderdomsforsørgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af disse er den tyske Lov dog den, der har Krav paa
langt den største Interesse. Først og fremmest, fordi den allerede
er en fuldbragt Kendsgerning og om mindre end tre Maaneder
skal føres ud i Livet. Desuden er den efter sin Natur langt mere
omfattende og dybtgribende end det svenske Forslag. Nutiden har
ikke set større Reformværk paa det social-økonomiske Omraade
end dette. Ikke mindre end omkring 11 Millioner Mennesker vil
blive umiddelbart dragne ind under denne Lovs Rækkevidde, og
Omkostningerne ved dens Gennemførelse vil, naar den er traadt i
fuld Virksomhed, beløbe sig til op imod tre Hundrede Millioner
Reichsmark om Aaret. Her er nemlig for første Gang forsøgt
at drage ogsaa Arbejdets Invalider ind under regelmæssig
Forsørgelse. Dette gør selvfølgelig Opgaven uendelig kompliceret
og vanskelig at løse, men først derigennem er det ogsaa der bliver
nogen ret Mening og Sammenhæng i det hele. At forsikre mod
Alderdom alene, naar man samtidig lader dem, der inden de
endnu har naaet Oldingealderen, har opslidt deres Kræfter under
Arbejdet, blive staaende paa bar Bakke, det er kun en halv og
stykkevis Foranstaltning. Hvad hjælper det en Mand, at han véd
sin Alderdom nogenlunde sikret, naar han maaske længe inden
han har naaet den Alder, hvor han kan gøre Krav paa
Alderdomsforsørgelsen, paa Grund af Erhvervsudygtighed har maattet søge
Fattigvæsenet. Kun naar Alderdoms- og Invalideforsørgelsen
supplere hinanden, vil der — i Forbindelse med Syge- og
Ulykkesforsikringen — være skabt en nogenledes Betryggelse for den flittige
og ordentlige Arbejder, og han behøver da ikke længere at se
hen til Fattigforsørgelsen som sin sandsynlige Fremtidslod.
Den tyske Lovs Hovedbestemmelse er følgende:
Forsikrings-pligtige er alle Arbejdere, Medhjælpere og Tjænestetyende af
begge Køn, som arbejde for Løn, Besætninger paa tyske Skibe og
Handelsmedhjælpere og forskellige andre Funktionærer, hvis Løn
ikke overstiger 2000 Rm. aarlig. Ogsaa andre, navnlig smaa
selvstændige erhvervsdrivende, der ikke regelmæssig beskæftiger mindst
én Arbejder, kan ved Forbundsraadets Beslutning inddrages under
Forsikringspligten. Undtagne fra denne er Statens og Kommunernes
Embedsmænd og Personer, der paa Grund af legemlig eller aandelig
Lyde maa betragtes som i det væsentlige erhvervsudygtige.
Forsikringens Maal er at yde en Alderdomsforsørgelse
fra det fyldte 70de Aar, der varierer fra 98 til 204 Reichsmark
og en Invalideforsørgelse, der varierer fra 114 til 415 Rm. aarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
