- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
847

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anselm Feuerbach.

Den Maler, der bærer ovenstaaende vidt kendte
Familje-navn, blev født 1829. Allerede fra Fødslen var han ikke blandt
de almindelige. Han tilhørte en Slægt, hvis videnskabelige og
literære Frugtbarhed og Genialitet har givet selve Navnet Feuerbach
en klassisk Klang. Bedstefaderen var den store Kriminalist, Onklen
den berømte Filosof, Faderen den bekendte Forfatter til Bogen om
„den vatikanske Apollon\ — en fin Lærd, indeklemt i et lille
Professorat, der snævrede hans arkæologiske Synskreds. Anselm
Feuerbach undfangedes samtidig med denne klassiske Bog om den
vatikanske Apollon. Han siger selv i sine Ungdomserindringer1),
at Faderens hele Sjæl den Gang levede for dette Værk, og han
arvede sikkert nok fra Faderen Sansen for den klassiske Oldtid.
Des værre fik han i Arvetilgift den tyske Professors Humørsyge,
som passede slet til hans Legemsskønhed, — en Arv fra hans
stille, yndefulde Moder, der døde kort efter hans Fødsel.

Om hans Barndom og tidligste Ungdom er kun lidet at
sige. Syv Aar gammel ligger han dødssyg af Tyfus, og da han
begynder at komme sig, sidder den alvorlige og lærde Fader ved
hans Side og læser formfuldt Odysseen for ham, medens
Pseudo-Klassikeren Flaxmanns Tegninger ligger paa hans Sæng. Svagelig
af Helbred, pint af Mareridt, under hvilke han følte sine Hænder
svulme kæmpestore, forfulgt af de Uheld, der almindelig ledsager
æventyrlig anlagte Børn, hengik hans Barndom under Opsigt af
en øm og kærlig Stedmoder, der havde ægtet hans Fader af

’) Ein Verraächtniss von Anselm Feuerbach. Zweite, mit einigen Briefen
und einem Verzeichnisse von Feuerbachs sämmtlichen Werken, vermehrte
Auflage. Wien, 1885, in 8°. — En ny Udgave forberedes.

Tilskueren 1890. 56

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0857.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free