Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Vinpokal, han holder i Haanden. Med en Griffel ridser han
paa Muren sine inspirerede Ord, medens Ungdommen har lejret
sig omkring ham. Det er et for en Begynder lovende Billed,
friskere, livfuldere, langt mindre akademisk end et lille
professor-agtigt og gammelklogt Billed fra Opholdet i Dusseldorflf,
forestillende en Faun, som lærer et Barn at spille Fløjte1). Medens
Farven i hint Billed var rød og brun, er den i Billedet af Hafis
sølvgraa og skyggeløs, ganske som i „Romernes Dekadence*.
Valget af det østerlandske Æmne røber Paavirkningen fra
Orient-alisteme. Sceneriet og visse Enkeltheder, f. Eks. en Negerinde
Mellem Hafis’ Tilhørere, forraader Studiet af Veronese. Men
Aanden og Stilen i Billedet er overvejende GoutUresk. Figurernes
særlige Art af en vis blød Plastik viser tydelig deres Afstamning,
og den Sensualisme, der gennemstrømmer de unge Tilhøreres
halvnøgne Legemer er i aabenbar Slægt med de dekadente Romeres.
Paa sin Side synes Couture at have værdsat Feuerbachs
Talent. Feuerbach skriver selv: „Goutures Bemærkninger og
hans Ledelse er uovertræffelige. Han interesserer sig for mig og
behandler mine Mangler med lægevidenskabelig Nøjagtighed. Selv
paa den mindste Farveblanding giver han Anvisning––––Kort
sagt, jeg velsigner den Time, da jeg betraadte hans Atelier.*
Og andensteds skriver Feuerbach taknemligt: „Ikke tilstrækkelig
kan jeg takke den Mester, som ledte mig fra det tyske
Spidspensleri til bred og pastos Behandling, fra
Skabelons-Kompositioner til stort Syn og stor Opfattelse.*
Feuerbachs Ophold i Paris varede ikke saa længe, at han
kunde overbevise sig om, at hans meget beundrede Mester i
Virkeligheden var en ufrugtbar Aand, der i sit eneste berømte
Billed havde udtømt hele sin aandelige Ejendom. Hans Faders
Død kaldte ham nemlig bort fra Paris. Knust og knækket af delvis
indbildte, delvis virkelige Sorger var den ældre Feuerbach død
uden nogensinde at have fundet sin Begavelses Centrum og
uden nogensinde at have faaet stillet tilfreds den stærke Trang
til aandelig Produktion, som var den Feuerbachske Slægt egen.
En Hjærtefejl i Forbindelse med en Hjærneblødhed røvede omsider
hans Liv.
Han efterlod sig ingen anden Formue end den, han havde
skænket Verden i Sønnens Begavelse. Blandet i denne Begavelse
’) „ Kunsthalle Carlsruhe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
