Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mellem Billederne hos Grev Schack findes saa stemningsfuldt et
Billed som det, der forestiller Petrarcas første Møde med Laura i
Avignons Kirke, og det sjælfulde „Francesca da Rimini og Paolo
Malatesta“. Billedet illustrerer de Strofer i femte Sang af Dantes
Helved, hvori det hedder:
„Én Dag vi sad og læste til vor Gammen
„Om Lanzelot, hvordan ham Amor binder;
„Vi aned intet, ene sad vi sammen.
„Tit gjorde Bogen blege vore Kinder,
„Og vore Øjne mødtes mange Gange;
„Men et Sted er der, som os overvinder.
„Vi læste om, hvordan i Kysse lange
„Sig Elskeren til Smilet kærlig trænger;
„Da kyssed han min Mund, skælvende, bange,
„Ved hvem til evig Tid mit Hjærte hænger.
„Os fristed Digteren til Elskovsbrøde,
„Og hele den Dag læste vi ej længer*
Feuerbach har grebet den dybe Stemning, disse Linjer
rummer. Sjældent har vel Kunsten smukkere skildret to Sjæles
bløde Smælten i hinanden, sjældent har den vel ogsaa skabt noget
sjælelig yndigere end denne Francesca, som bøjer sig ydmygt for
den Følelse, hun ikke længere kan beherske.
Men Feuerbach selv var ikke tilfreds med et saa idyllisk
Æmne. I sin ubændige Selvtillid tiltroede han sig særlig
overordentlige Ævner i Retning af det dramatiske og sjælelig
mangesidige. Schack derimod — eller vel snarere Grevens Raadgivere —
nærede den ikke helt urigtige Anskuelse, at Feuerbachs Talent
gik i Retning af det stille følelsesfulde, det enkle og simple, det
usammensatte og ikke dramatisk knyttede. Feuerbach satte Pris
paa Titlen Historiemaler, Schack vilde gøre en Genremaler ud
af ham. I denne stille Kamp blev ingen af Parterne Sejerherre;
der dannedes derimod det Kompromis, at Greven bestemte Billedernes
hvad og lod Kunstneren alene om deres hvorledes. Resultatet
blev, foruden de omtalte Billeder, en Række Arbejder, der ikke
hører til Feuerbachs betydeligste Værker, men i hvilke man tydelig
kan studere den Stil, til hvilken han paa dette Tidspunkt af sit
Liv var naaet. Adskillige af disse Billeder med deres ret fattige
Indhold er i Grunden lutter Stil. Paa landskabelige Baggrunde
hensætter han snart en Moder med sine Børn, snart musicerende
eller syngende eller legende Smaapiger og halvvoksne Drenge.
Motiverne til de landskabelige Baggrunde har han hentet i Roms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
