Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til den romantiske Aandsretning derigennem, at den ynder det
fortidige, det ikke hverdagslige og undflyr det almindelige i det
samtidige Liv.
I fuld Bevidsthed om sin personlige og i Sammensætningen
mærkelige Stil mente Feuerbach sig i Stand til at skrive
anderledes store Digte end de smaa Sonnetter i Form af en
gitar-spillende Dreng eller en syngende Pige, han maatte gøre for
Munchens Mæcen. Forgæves opfordrede han denne til at komme
hans Ønsker i Møde. Saa skiltes deres Veje, og trods de økonomiske
Vanskeligheder, Feuerbach dermed gik i Møde, følte han sig lykkelig
over at være fuldkomment sin egen Herre igen, Herre over sine
dristige Luner og sit Talents Anvendelse paa nye Omraader. Han
havde maaske ikke Blikket aabent for sit eget Naturels Begrænsning;
han forvekslede sikkert sit forpinte Sinds nervøse Ophidselse med
en ildfuld Sjæl, der ikke boede i ham; han kunde slaa Gnister,
men han var ingen luende Ild.
Tragedier vilde han alligevel male: „Medea før Forbrydelsen,
Medea efter Forbrydelsen, Medea paa Flugt ved Stranden om
Natten, Medea som den elskende Moder, som morderisk Furie,
sovende, vaagen, i Anger og i Kval.“ Det skulde blive en Bistori
paa Baggrund af Porto d’Anzios salte Hav.
Men det blev ikke Ristoris Medea, ikke heller Euripides’
dæmonisk lidenskabelige Figur. I det første og ikke synderlig
store Udkast til en Medea1), hvor han har fremstillet hende staaende
ved Havet med et Barn i Haanden, rank, stolt, med Haaret
flagrende for Stormen, er der ganske vist forsøgt en Skildring af
noget uhyggelig vildt og grusomt. Men i det store Billed, han
dernæst udførte8), har han fuldstændig forladt den gængse
Fremstilling af Medea som den legemliggjorte Hævn for at skabe
selvstændig en Skikkelse, der er mindre dramatisk, men ikke mindre
gribende ved Storhed og fornem Værdighed. Medea (Fig. 2) sidder
ned ved Stranden i en Stilling, der svagt erindrer om Ifigenias.
I hendes Skød ligger det mindste af Børnene med Hovedet mod
hendes Bryst. Foran hende staar det andet Barn lænet op mod
hende, og hun slutter dem begge i sine Arme, betragtende stille
det mindste Barn. Lidt bag hende sidder Ammen, overvældet af
Graad. Atter her har Feuerbach fremstillet den Smerte, som ikke * *)
’) Nationalgalleriet i Berlin (Haandtegningssamlingen).
*) Det nye Pinakotek i Mflnchen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
