Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og sine Børns. I den hvide Dragt, med det purpurfarvede Shawl
kastet løst og ligegyldigt omkring sig, med sit mægtige blankt
sorte Haar omslynget af en Række hvide Perler, i sin Ophøjethed
og Dejlighed er hun kongelig, — Colchis Kongedatter, forsmaaet
og forladt af Jason. Ogsaa Delacroix — vel Aarhundredets ypperste
Maler — har i sit Billed af Medea1) villet male Kongedatteren.
Men trods den Krone, hun bærer paa Hovedet, er hun ikke nær
saa kongelig som Feuerbachs simple Skikkelse. Og selv Børnene,
hun slæber under Armen, selv den Dolk, hun holder i Haanden,
selv den Taare, som løber ned ad hendes Næse, selv de Soldater,
der forfølger hende, — selv al denne Anskuelighed anskueliggør
ikke nær saa godt Medeas Ulykke, hendes Stemning, hendes Hensigt,
som Feuerbachs rolige og simple Komposition.
Der er i et Billed som dette en Opfattelse af Aanden i den
klassiske Oldtids Mytologi, som turde være enestaaende i vor
Tids Kunst. Og man genfinder denne Ævne til at læse genialt,
d. v. s. til at læse sig Billeder og levende Liv ud af Literaturens
Ord, i det Optrin, Feuerbach i sit berømteste Billed har skildret
af „Platons Gæstebud". Jeg tænker her ikke nær saa meget paa
det stærkt udarbejdede og ogsaa en Smule omarbejdede Billed,
der findes i Nationalgalleriet i Berlin, som paa den allerede 1869
malede Fremstilling, der fornylig er bleven købt af Garlsruhes
Galleri.
Aristodemos, Sokrates, Phædros, Pausanias, Eryximachos,
Aristophanes og flere andre er komne sammen en Aften hos
Agathon. De har spist og drukket, bragt DrikofFer og sunget
Sange til Ære for deres Gud. Saa har de drukket igen med
Maade, sendt Fløjtespillersken bort og filosoferet til langt hen paa
Morgenstunden over Eros, den store Gud. Sokrates har lige talt
og Aristophanes vil til at svare, da det banker hæftig paa Yderdøren,
og man hører Fløjtespillersken udenfor og stort Spektakel. „Da sagde
Agathon: „Se efter Slaver! Og er det en af vore Venner, saa
før ham herind, men er det ikke nogen Ven, siger da, at vi ikke
svirer men allerede tænker paa at gaa til Ro. “ Men straks derefter
hørte man i Døren Alkibiades’ Stemme raabe højt „hvor er Agathon"
og forlange, man skulde føre ham til denne.............og han blev
staaende i Døren med en tyk Krans af Vedbend og Violer og
særdeles mange Baand om Hovedet, og han sagde: „Værer hilsede,
*) Malet 1859. Fandtes 1889 paa „den centennale Udstilling* paa Marsmarken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
