Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end i noget andet af hans Arbejder. Hver Figur er som et Udkast
til en Statue, hver Gruppe af Figurer er statuarisk beregnet. Og
indenfor hver enkelt Figur har den enkelte Form en Fasthed, som
var den mejslet i Marmor. Man misforstaa nu ikke dette saaledes,
at Feuerbach ikke skulde have kunnet male, eller at han havde
egnet sig bedre til at blive en Billedhugger. Tvært imod. Han
behandler sin Farve bredt, stort og energisk med en Intelligens,
der lyser af hvert Penselstrøg. Hans Pensel er ikke smaalig, den
forbigaar det uvæsentlige, den fortaber sig aldrig i uvigtige
maleriske Fænomener. Paa den anden Side er den ingensinde
grov, end mindre nogensinde raa. Derimod er den i ,Platons
Gæstebud altfor haard og Farven er altfor kold, og dette er
Billedets Fejl. Men de ere smaa i Forhold til dets Dyder. Man
skal lede længe for at finde noget saa nobelt og fornemt som
denne Agathon, der skrider Alkibiades i Møde. Han netop skrider,
— ikke som en Helt pha et kongeligt Teater, men som en ægte
Græker, der bevæger sig sine skønne Bevægelser uafvidende.
Rent vidunderlig virker denne Figurs ægte, dybtliggende Patos
i Modsætning til den bacchantiske og dog saa holdningsfulde
Gruppe, hvis Midte Alkibiades danner, og som bringer saa kraftigt
et Pust med sig fra det natlige Liv uden om disse Eros drøftende
Tænkere. Man kunde ikke tænke sig lykkeligere Komposition.
Alt er paa en Gang beregnet og virker dog utvungent. Der er
paa hele dette mægtige (henirnod 9 Alen lange) Lærred ikke et
tomt eller dødt Punkt. Selv Freskerne paa Baggrundens Væg, i
hvilke saa tydelig spores et Besøg, Feuerbach havde aflagt i
Pompteji, aander med deres Fremstillinger af Satyrer og Nymfer
det antike Liv, hvis Form og hvis Stemning Feuerbach genialt har
skuet gennem de Strofer af „Symposion", over hvilke hans Billed
er bygget. —
I det følgende Aar malede han en ny Ifigenia. Dens
Stil blev ham dikteret af en ny Model, hvis Skønhed var en Smule
spinklere, men ikke mindre fuldkommen end Nanas. Han havde
benyttet hende allerede til sin Fremstilling af Medea. Ifigenia (Fig. 3)
sidder her paa en Stenbænk mod et Brystværn, ud over hvilket
man ser Havet under en graa Himmel. Hun lægger Albuen paa
Muren og støtter Kinden i Haandens Flade. Hendes fine
Profil tegner sig mod den graa Luft. Hendes hvide Drapperi
lægger sig stramt om hendes ranke Ryg. Udtrykket, Stemningen
er ellers ganske lignende den første Ifigenia. Billedet findes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
