Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsmædelse, naar Aander, der var ham dybt underlegne, fejredes
som Mestre, medéns hans egen Genius’ Vingefang blev kritiseret
som en umulig Flyvemaskine. Forladt af alle, bedragen af mange,
deriblandt af de Kvinder, han havde elsket for deres Skønhed,
var han bleven en indesluttet, bitter og mistænksom Mand. Man
ser det af de „Leveregler”, han giver i sine Optegnelser, og som
indeholder Sentenser som disse: „Giver en dig et saakaldet godt
Raad, gør da lige det modsatte, og du kan være vis paa i ni
af ti Tilfælde at have gjort det rigtige”. Eller: „Naar en slaar
dig paa den højre Kind, saa giv ham til Gengæld to paa hans
venstre”. Hele et tirret, aarevis bekriget Gemyts Menneskeerfaring
rummes i disse Ord.
Han var da allerede en af Livet stærkt mærket Mand, den
Gang han kaldtes til Wien, hvor han skulde ombytte sit ensomme
frie Kunstnerliv med en praktisk Lærergerning i en larmende By.
Fuld af Forhaabninger kastede han sig dog energisk over sin nye
Virksomhed, Eleverne flokkedes om ham og var ham hengivne,
han fandt dem talentfulde og smittedes af deres Ungdom. Han
fik Bestilling paa en Række Billeder til en Sal i Theophilus
Hansens nye Akademi, fuldendte Omarbejdelsen af „Platons
Gæstebud” og malede den store Fremstilling af „Amazoneslaget”,
som findes i Nvirabergs Raadhus, og som i Liv og Kolorit staar
afgjort tilbage for Skitsen i Berlin. Men Feuerbach selv tvivlede
ikke om, at dette Billed betød et mægtigt Fremskridt i hans
Produktion. Han udstillede det i „Kunstlerhaus”, og — man lo
det ud. Af Tjænerne opefter til Professorerne blev det let ud,
siger Feuerbach selv. „Das ist so bei uns in Wien” trøstede man
ham med. Makarts bedaarede Tilhængere saae i Feuerbachs graa
Figurer lutter Kedsommelighed, for Rahls Efterfølgere var hans
Talent ubekvemt, Gammel-Østerrigeme hadede ham som fremmed,
Akademiets Professorer misundte ham hans mange Elever. Selv
var han i sin lange Ensomhed bleven indesluttet og lidet
imødekommende. En Dame, der har kendt ham under hans Ophold i
Wien, skriver bl. a. om ham: „ . . . Han undgik Menneskene,
søgte hverken deres Kærlighed eller Deltagelse, de ganske faa
Undtagelser, som turde glæde sig ved hans Venskab og Hjærtelighed
trængte aldrig ind i hans Indre”. Og samtidig med hans
kunstneriske og selskabelige Uheld bredte der sig over Wien en Historie
om, at Feuerbach ikke var ved sin fulde Forstand, idet han nægtede
at betale en aarlig Skat paa 2,000 Gylden. Da han ikke kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
