- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
872

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Emil Hannover: Anselm Feuerbach. Med 3 Illustrationer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

eller ikke vilde betale denne for ham uhyre Skat, truede man
ham ugentlig med Dom og Eksekution. I Stedet for at overgive
Sagen i en Jurists Haand vilde den ganske upraktiske Kunstner
ordne den selv, og hver Uge lo hele Wien ad Særlingens Adfærd
og gav ham ud for aandssvag.

Haan, Had og Ondskab var han vant til og kunde han
bære. Men det glade Wiens Skyller af Latter udholdt han ikke.
Og da man saa endnu lo ad den Skitse til en „Titanerkamp" *),
han med Anspændelse af al sin Ævne havde malet for Akademiet,
laa han under for Modstanden fra denne Kæmpeby, hvis Klimat
desuden havde knækket hans Helbred. Med snigende Tæring og
fuldkomment nedbøjet af Modgang forlod han i Foraaret 1876
Wien og ankom dødssyg til sit Hjem i Heidelberg.

Men end ikke da var hans Lidelseshistorie til Ende. Han
kom sig nogenlunde hos sin Moder og flyttede med hende til
Nurnberg, hvortil han var bunden ved kære Erindringer. Imidlertid
forstyrredes hans Rekonvalescens ved den Efterretning fra Munchen,
at hans dér udstillede Billeder „Amazoneslaget" og „Platons
Gæstebud" var ophængt saaledes, at intet Menneske kunde se dem.
Forbitret begyndte han paany en haabløs Kamp mod Autoriteterne:
han forlangte sine Billeder tilbage. Og atter denne Gang forgæves.
Og igen grebes han af Uro; han forlod Nurnberg for at rejse til
Italien, medhavende Bestilling paa et stort — mig des værre
ubekendt — Billed, han skulde male til Nurnbergs Handelskammer.
Han begyndte i Venedig paa et andet Billed, „Concerten", følte sig syg
og rejste til Rom i Haab om Bedring. Hans Kræfter kom igen,
han fik Billedet til Nurnberg malet under og rejste tilbage til
Venedig for at fuldende baade det og „Concerten". Ganske kort
Tid efter havde han endnu den Sorg at erfare, at de dejlige
Modeller — et fattigt Musikerselskab —, han til sidstnævnte
Billed havde benyttet, var komne af Dage paa en natlig
Gondolfart til Lido. Dette Uheld foranledigede, at det smukke, stilfulde
og stemningsfyldte Billed, som findes i Berlins Nationalgalleri,
forblev ufuldført, da Feuerbach ikke kunde bekvemme sig til at
tage nye Modeller i de afdødes Sted. Og desuden var hans Kraft
den Gang brudt. Kun nogle Maaneder senere, d. 4 Januar 1880,
fandtes han død i sin Sæng, ramt af et Hjærteslag, 51 Aar
gammel.

‘) Det nye Pinakotek, Munchen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0882.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free