Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn J. Westrup: Systemet Bismarcks Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampplads, fra den mægtige katolske Lejr fremkaldte
Katastrofen Udtalelsen af, at vel havde Romerkirken ingen saa vældig
Kæmpe haft at brydes med i dette Aarhundrede som Bismarck;
men ikke desto mindre —: „hvilken anden saa overmægtig
Statsmand vilde vel have formaaet at udfolde den Selvfornægtelse,
som han havde udvist, hvor han erkendte at have begaaet
Misgreb". Og da Tæppet var rullet op for den nye Iscenesættelse
og Ultrarnontanismens frygtede Fører, Windthorst, havde sit
første Replikskifte med „General-Rigskansleren" — som han spidst
titulerede Fyrst-Rigskanslerens Efterfølger — indflettede han i sin
Replik —: „Fyrst Bismarck har begyndt „Kulturkampen"; men
han alene har endt’den, saa vidt den er endt; ti han alene
havde Magten dertil — og derfor udtaler jeg endnu i Dag min
Tak til Fyrst Bismarck".
De Modstandere derimod, der havde maattet staa fjærnt
fra den aabne Kamp imod Systemet Bismarck, fordi Jærnkansleren
forlængst havde tvunget dem bort fra de kæmpendes og ind i de
tilsideskudtes og undertryktes Rækker — de yderligst gaaende
Partier altsaa til Højre saa vel som til Venstre — disse
Modstandere hilsede, som naturligt var, Faldet af denne uangribelige
rocker de bronze med ublandet Glæde som et i og for sig
ubetaleligt Gode. — Fra Mellempartierne endelig, der kun havde
støttet Systemet Bismarck, fordi de alene deri kunde øjne nogen
Betryggelse for Rigets Sikkerhed og indre Udvikling, for dem
maatte Katastrofen selvfølgelig skabe en Tomhed, der rummede
Plads for allehaande mere eller mindre betænkelige Muligheder.
Men medens disse Partier, der jo desuden var gaaet lamslaaede
ud af den nylig førte Valgkampagne i Februar Maaned, maatte
indskrænke sig til at udtrykke deres Tomhedsfølelse i stilfærdige,
nationalt bevægede Forhaabninger, fandt Ultrademokratiet det
rettest at røre den store Tromme med al tænkelig Kraft. Ti at
denne „Spaltning mellem Kejser og Kansler", dette „Systemskifte
der ganske vist havde hvirvlet saa meget Støv op (utvivlsomt
ogsaa ved selve den Bismarckske Presses valgagitatoriske
An-strængelser), men kun aabnet saa yderst svagt skimtede
Muligheder for at blive til noget alvorligt — at denne Spaltning nu
pludselig paa hemmelighedsfuld Vis var bleven til et befæstet
Svælg, og at dette Systemskifte var bleven til en Knusning af
hele Systemet Bismarck, dette kunde ikke akkompagneres med for
stærke Trommehvirvler. Og at dæmpe Buldret af disse Hvirvler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
