Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn J. Westrup: Systemet Bismarcks Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opelskede ved Kabinetskabaler. Men af hvad Natur disse
Mis-stemninger havde været, havde da allerede hans Presseorganer
oplyst. De havde nemlig afsløret, at Kejseren havde villet indføre
væsentlige Indskrænkninger i sin Kanslers myndige Handlefrihed
saa vel overfor Rigsdagspartiemes Ledere som overfor
Ministeriets Medlemmer. Kejseren havde i første Henseende rejst
Krav, der maatte fremkalde Bismarcks Indsigelse imod at lade sine
personlige Forhandlinger med Partiførerne »underkaste Kontrol’,
i sidste Henseende havde Vilhelm II som Konge af Preussen fordret
Ophævelsen af kgl. Reskript af 8. Spt. 1852, der paalagde
preussiske Fagministre at lade „alle Sager af Vigtighed’ (alene
Krigsministerens Immediatforedrag undtagne) foredrage for Kongen enten
ved Ministerpræsidenten eller „med dennes Billigelse og i hans
Nærværelse’. Men disse Indskrænkninger havde Bismarck erkendt
umuligt at kunne underkaste sig. Hvilket Regeringssystem skulde
vel kunne udvikle sig heraf? — Svaret herpaa lod han Hamburger
Naehrichten give i en Situationsbetragtning, der i en alvorsfuld
Tone udmurtdede i —: „I Almindelighed vil man ikke gaa fejl,
naar man antager, at Fremtidens Program er at øjne i en
Sam-mensmæltning af en Kabinetsregering i Frederik den
Stores Aand med Parlamentarismen’!
Denne Række af Afsløringer maatte selvfølgelig vække en
Storm af Misbilligelse og Afvisning imod Bismarck. Fra
Regeringskredsenes Side maatte de bekæmpes som stærkt kompromitterende
for Kronen og hurtigst muligt søges afbrudte. Og med ikke
mindre Kraft maatte de afvises fra Demokratiets Side. Ti i en
saare lang Aarrække havde jo dette sukket efter Befrielsen fra det
Bismarckske Mareridt og efter den friske, liberale Luftstrøm, der
saa endelig skulde fylde Lungerne i det tyske Statslegeme. Nu
langt om længe var Bismarck falden og angestfuldt maatte
Demokratiet da klamre sig til Haabet om, at hans Fald betydede
Indtrædelsen af denne længselsfuldt ventede nye Æra, altsaa til
Troen paa, at Faldet hidrørte fra hans Modstand imod „Friedrich
III’s Sønsu (som Kejseren pludselig kaldtes) ædle, folkelige
Inspirationer, hans Bekæmpelse af, hvad „Freisinnige Zeitung’ kaldte
„en populær Retning i Lovgivningen’. Til denne Tro maatte
Demokratiet med eller mod Sandsynlighed klamre sig, og af alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
