- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
897

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn J. Westrup: Systemet Bismarcks Fald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bare allerede for et Tiaar siden, men Aar for Aar have de
udviklet sig stedse stærkere, medens han dog stedse fandt Midler
imod dem i „sit Geni og sin vidunderlige Erfaring* — som en
aandfuld fransk Forfatter (Valberts) udtrykker sig. Men nu i 1890,
efter at Februarvalgene havde gjort Regeringens Stilling ligefrem
kritisk ved at reducere dens Partier til mindre end en Tredjedel
af Rigsdagens Pladser, er det at Opfordringen stilles til ham om
behageligst at forsvinde af Situationen — medens han selv stadigt
føler sig den voksen! —: „Unægteligt er Rigsdagens
Sammensætning bleven ovennaade ugunstig* — skriver hans Presse —
„men hvor mange overmaade ugunstige Rigsdage har Fyrst
Rigskansleren ikke vidst hidtil at bringe til Raison*. Og den
henviser til, at selv Liberalismens Hovedorgan konstaterer som
„betegnende for Bismarcks hele Virkea, at det ikke var
parlamentariske Vanskeligheder, der voldte hans Fald*. Og den ser sig i
Stand til at tilføje, at Kansleren vel havde forudset
Sandsynligheden af snart at maatte trække sig tilbage men aldrig forinden
Stillingen paa den femaarige Rigsdag havde ordnet sig og
Tilstanden var lysnet.

Hvem skulde da vel for Alvor have kunnet tro, at Bismarck
vilde finde sig i denne stille Forsvinden fra Skuepladsen uden
Protest! At han altsaa i Tavshed skulde have ladet de Stemmer
beholde Ordet, der, hvor hurtigt end denne Protest kom, baade i
Nord- og i Sydtyskland og i Udlandet skyndsomst fik hans
Forsvinden betegnet som en Falliterklæring —: „Bismarck er bleven
bragt til Fald af sit eget Værk* intoneres fra Berlin. „Bismarck
har set sig dømt af selve Tyskland* lyder Ekkoet fra Stuttgart.
„Bismarck mener formodentlig, at han er bleven generende og at
det er bedst at trække sig frivillig tilbage,* skriver XIX Siécle.
„Bismarck har benyttet det Øjeblik, da Vognen kørte fast i
Moradset, til at slippe Tømmerne og Pisken og stige ned af sit Sæde*
mælder Le mot d’ordre. — Saadanne Raab skulde Bismarck tavst
have ladet forme Samtidens Opfattelse og følgelig vel Historiens
Dom over sig paa Grundlag af de officielle Aktstykker, kejserlige
Reskripter! Han, der lige siden hin Junidag 1862, da han
besluttede sig til at gribe efter Ledelsen med Udraabet—: „Fremad!
som vore Kuske sige, naar de griber Tømmerne* — havde udført
Kapkørslen om Preussen-Tysklands Verdensstilling paa saa uhørt
sejerrig Vis! Og han, hvem denne lange Farts skæbnesvangre
Tilskikkelser havde givet den rigeste Lejlighed til at udvikle sin

59*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0907.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free