Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn J. Westrup: Systemet Bismarcks Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eksisteret over tusende Aar. Men Parlamentarismen med „Frederik
den Store’ i Spidsen vilde aabenbart ikke kunne eksistere et
eneste Aar, saa som jo Parlamentarismens Princip er (for at bruge
den Bismarckske Terminologi) at tildele „de oratoriske Turneringer’
den afgørende Rolle, hvorimod Prmcipet for Kongefilosofens
Kabinetsregering netop var: „Jeg lader dem snakke, hvad de vil
og gør selv, hvad jeg vil’. Disse to Principer forliges jo som Ild
og Vand, og et Forsøg paa en „Sammensmæltning’ af dem vilde
jo straks, umiddelbart og helt føre ud i det absurde. Den
aller-eneste Mening med Udsendelsen af dette bevingede Ord har da
sikkert ogsaa kun været at faa dette skarpt og fyndigt udtrykt.
Bismarck har fra sin Skyggeverden villet varsko højt om, at
Ordren: „Kursen er den gamle o. s. v.“, udført af Kejseren selv
som vagthavende Officer, umuligt vil kunne føre til en Udvikling
af men kun til en ødelæggende Parodi paa det Statsstyre, han
havde givet Verden at skue og at forbavses over.
Men hvilken Karakteristik bærer da det originale
Statsstyre — hvorledes har man at definere dette „System Bismarck’,
som dets Stifter her i selvfølende Tavshed peger hen paa? Ja,
den hvasse Definition, hvormed han sætter Absurditetens Stempel
paa Parodien, paa „Systemet: den vagthavende Kejser’, lader
næppe nogen Tvivl om, hvilken Definition han hævder som den
rette for sit originale System. Ingen Tvivl om, at han forlanger
dette defineret efter den tilbudte Opskrift som —:
Såmmen-smæltningen af Diktaturet med Konstitutionalismen.
Og heller ingen Tvivl om, at han formener, at denne i sig selv
mærkelige Sammensmæltning adskiller sig fra hin anden, parodiske
og aldeles umulige derved, at den er denne absolut modsat i
ethvert af sine Led.
Et Diktatur nemlig, ja et strængt til Tider endog et
tyrannisk Diktatur; men — vel at mærke — et Diktatur, som
midt under Udfoldelsen af sin autokratiske Styrke netop danner
Modsætningen til hin fredericianske Kabinetsregering. Ti medens
jo denne hvilede paa den nys nævnte Maksime: Lad dem sige,
hvad de vil; jeg gør, hvad jeg vil, saa hviler dette Diktatur paa
Maksimen: De skal sige, hvad jeg vil, saa gør jeg til Gengæld,
hvad de siger.
Og en Konstitutionalisme ganske vist, ja endog en
yderst nøjeregnende Konstitutionalisme; men — vel at mærke —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
