Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn J. Westrup: Systemet Bismarcks Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Eonstilutionalisme, som midt under al sin Troskab imod
Forfatningen til enhver Tid gør aabent og skarpt Front imod
»Parlamentarismen*. En Konstitutionalisme nemlig, som atter og atter,
Aarti efter Aarti nøder de »oratoriske Turneringer* — saa skuffende
pompøst et Forløb de end undertiden kunne tage — til at ende i
et Slutningstableau, hvor Flertallet af de turnerendes Faner og
Lanser sænkes for Rigsstyreren, Kejserdømmets Grundlægger, den
nationale Enheds Genføder. Hvomæst denne da viser sig som
den mest konstitutionelle Mand af Verden, altid parat til — sin
Maksime tro —: »at gøre, hvad de siger*.
Idet Bismarck peger hen paa denne Form for Statsstyrelse
som paa den for Tiden mest probate, føler han sig aabenbart
sikker imod Riposten —: Men er da ikke ogsaa »det
konstitutionelle Diktatur* som Begreb den mest eklatante Selvmodsigelse, og
som Regeringsform en saa absolut Umulighed, at man ingensteds
vil finde det endog blot nævnt selv i de lærdeste Værker Verden
over! Ti hans Svar vilde jo være forud givet —: Ikke desto
mindre har jeg dog med dette System nu i Løbet af et kvart
Aarhundrede skabt, udviklet og befæstet dette Rige — og hvem
kan bebrejde enten mit Diktatur Mangel paa Kraft eller min
Konstitutionalisme Mangel paa ForfatningstroskSE? Selvfølgeligt
er det ikke nemt at regere med, maaske endog umuligt for enhver
anden; og lige saa selvfølgeligt kan det saa saa lidt som noget
andet Diktatur vare i det uendelige. Men––––––-hvad har man
for Tiden at sætte i Stedet — som sagt — da vel ikke Frederik
den Stores Kabinetsregering i Forbindelse med engelsk
Parlamentarisme!
Det maa jo nu være Fremtiden, vel endog en ikke fjærn
Fremtid, forbeholdt at vise, i hvilken Grad Bismarcks Syn paa
Situationen er for mørkt — at Harmen over hans egen Skæbne
maa have bidraget til at formørke det, er jo selvfølgeligt — eller
hvorvidt det maatte kunne lykkes Kejser Vilhelm ved den
Viljeskraft, som han har givet saa klart Bevis paa, og ved det Held,
hvormed ban i General Caprivi har fundet en Tjæner, hvis
Hæderlighed og sunde Dømmekraft erkendes fra alle Sider, at
bryde nye, uanede Veje.
Men hvad »Systemet Bismarck* angaar, da vil det
utvivlsomt altid have sin særegne Interesse, nærmere at betragte den
helt ejendommelige Form for autokratisk Statsstyrelse, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
