Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Musæumsassistent H. C. Bering-Liisberg: Hesten og Løven i Rosenborg Have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 1626, medens Kongen opholdt sig i Gluckstadt, kom
— fortæller Traditionen — en Kanonstøber fra Antwerpen og
anmodede ham om Arbejde. Kongen, som paa den Tid var saare
forbitret over Hertugen af Luneburgs Frafald fra den indgaaede
Alliance i Trediveaarskrigen, viste ham en Afbildning af den bekendte,
i Kapitolium opstillede Gruppe af en Løve, der sønderriver en Hest
— hvilken under Pave Paul III (1534—49) blev funden i den lille
Flod Alma (tæt udenfor Rom) — og spurgte ham, om han kunde
støbe ham en lignende Gruppe i Bronce. Kanonstøberen, der
tillige prætenderede at være Kunstner, mente, at det turde han
vel paatage sig, og efter at have indrettet sig en Støbehytte i
Gluckstadt, støbte han den i Rosenborg Have nu opstillede Gruppe,
der paa en Orlogsmand bragtes til Hovedstaden.
Der er nu det interessante ved denne Tradition, at den
stammer fra ingen ringere end Abraham Kali, hvis „vidunderlige
Hukommelse var beriget med en saadan Mængde af Partikulariteter
og Anekdoter til vort Fædrelands politiske og kirkelige,
Personal-og Literaturhistorie i det forløbne Aarhundrede, med saa mange
karakteristiske Træk, som ingen Læsning, men kun mundtlig
Overlevering kunde forskaffe, at man kan sige, at vort Fædrelands
traditionelle Historie bevaredes i Kalis Hoved og gik i Graven med
ham.“ Som hidrørende fra ham er det naturligt at antage, at
denne Tradition har verseret i Københavns lærde Kredse, og
sandsynligvis er det den, Holberg har benyttet i sin
Danmarkshistorie.
Men det er gaaet her, som saa ofte, naar de virkelige Forhold
ved en historisk Begivenhed ere glemte. Kim kendte til Bunds
af nogle enkelte, og uden almindelig udbredte skriftlige Dokumenter
at leve videre paa, blive de snart Jagne til Indtægt af Sagnet og
undergaa dets omdannende Virksomhed. Alt forklares af tilfældige
Omstændigheder, og medens Navne paa Personer og Steder i Reglen
ere bevarede — ligervis som Rudera af den forlængst
sammenstyrtede Borg — leger Sagnet med Form og Indhold, forveksler
post med propter, sammenblander, efter sin dramatiserende Lyst
og Smag, det væsentlige med det uvæsentlige og rejser en
Fantasibygning, der kun har Materialet fælles med den virkelige, som
en Gang stod, medens Konstruktionen er vidt forskellig.
Den Grundvold, hvorpaa Sagnet har opført sin Bygning,
er først og fremmest den historiske Kendsgerning, at Christian IV
var højlig forbitret over Hertug Georgs Frafald, sammen med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
