Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Tjænestefolk af Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hører den nye Tid, de forstaar ikke den gamle Tids Hjærtelighed,
og de har svært ved at komme i et fortroligt, faderligt Forhold
til deres Folk; det er ligesom dette ikke længer hører Tiden til.
Derfor er det sjældent paa saadanne Steder, at Husbond og
Madmoder drister sig til at give Tyendet nogen moralsk Vejledning.
Det maa blive deres egen Sag! Det er jo voksne Mennesker! Vi
er ikke deres Forældre eller Formyndere, hedder det. Adskillige
unge Husbonder er endogsaa saa utidig hensynsfulde, at de ikke
irettesætter Tyendet, naar det er skødesløst i Opfyldelsen af sine
Pligter, men hellere lader det rejse.
I den senere Tid hører man jævnlig Tjænestefolk beklage
sig over de Husbondsfolk, som man skulde antage var mest
fremragende i religiøs eller politisk Henseende. Disse Husbonder søger
skriftlig eller mundtlig om »en troende Karl eller Pige«, »en af
den grundtvigske Livsanskuelse«, »en, som har været paa
Folkehøjskolen« , »en som kan være som Medlem af Familjen«, og
saa videre. Naar nu et Tyende lader sig lokke af disse
velklingende Ord og kommer til at tjæne hos saadanne
Fremskridtsfolk, da vil de ofte finde, at de smukke Ofd kun var Teorier uden
praktisk Anvendelse i Hjemmet. Det er des værre ikke sjældent,
at unge Gaardmænd, som er ivrige Frihedsmænd i deres offentlige
Liv, er Tyranner i deres hjemlige Forhold — eller i det mindste
fuldstændig ligegyldige ved deres Tjænestefolks Ve og Vel, og
alene ivrige for at faa saa meget Arbejde af dem som mulig;
Tilfælde af denne Slags indtræffe saa tit, at Karle og Piger nu
ligefrem er mistænksomme imod saadanne fremragende
Gaardmænd og er bange for at tage Tjæneste hos dem.
Den gammeldags Bondeskik førte med sig, at
Husbondsfolkene altid spiste sammen med deres Tyende. Manden sad for
Bordenden, Karlfolkene sad ved hans venstre Side, Kvindfolkene
stod eller sad til højre for ham. Den Stue, hvori de spiste, var
tillige Dagligstue for alle Husets Folk. Men nu er det saa meget
almindeligt, at dette Værelse bliver til en »Folkestue« og nærmer
sig jo derved en Borgestue paa Herregaardene. De allerfleste
unge Gaardmænd anser sig endnu forpligtede til at spise, i det
mindste ét Maaltid, sammen med deres Tyende i Folkestuen. Men
saa er det tit Tilfældet, at denne Stue bliver et Opholdsværelse
alene for Tyendet, hvor imod Gaardmanden og hans Familje
holder til i andre Stuer, som er lukkede for Tjænestefolkene. Det
bedste Samliv mellem Husbond og Tyende er særlig i de lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
