Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Tjænestefolk af Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen unge Mennesker kan opholde sig længe i
Købstæderne eller i København uden at deres sædelige Følelser i det
mindste bliver smittet af den raadne og løse Moral, som der
prækes og efterleves. Men det sker jo da alligevel ikke sjælden,
at unge Tjænestefolk indgaar alvorlige Kærlighedsforbindelser,
som fører til ordentlige Ægteskaber.
Vi antog i det foregaaende, at Ungdommens Lyst til at
rejse til Købstæderne havde sin Hovedaarsag i dens naturlige
Trang til at prøve og øve sine Kræfter i det fjærne ubekendte,
men en anden Aarsag dertil maa heller ikke dølges, og den er
Lysten til den tomme Finhed og Fornemhed, som især i vore
Dage betager Ungdommen paa Landet. Et andet Udslag af disse
Storhedsnykker er, at en Mængde unge Mennesker søger bort fra
Bondearbejdet. De vil saa være Studenter, Seminarister,
Dyrlæger, Jurister, Avlsforvaltere, Mejerister, Drænmestre,
Jærnbane-eller Politibetjænte, alt muligt, kun ikke Bønderkarle. Og Pigerne
vil være Selskabsdamer, Husjomfruer, Diakonisser, Mejersker,
Sypiger — alt muligt, saa nær som Bønderpiger. Denne Bestræbelse
tiltager Aar for Aar, og en Følge heraf, som allerede er indtraadt,
er Mangelen paa Tjænestefolk hos Bønderne, hvilken paa visse
Egne er følelig. I Forbindelse hermed staar saa en
Over-fyldelse i flere af de nævnte Fag, f. Eks. i Lærerfaget,
Landvæsens- og Mejerifagene. Naar et ungt Menneske ikke kan faa
Plads i sit Fag, da er der jo en sund og naturlig Udvej, den at
tage fat paa Bondearbejdet igen. Men dette anser de unge for at
være en stor Skam, saa gaar de hellere og driver i deres Hjem,
om de har noget, og tilbringer Tiden med at søge alle mulige
Pladser; eller ogsaa de rejser til Amerika, uden at tænke paa, at
der ovre hedder det mere end noget andet Sted: arbejd eller
sult! Jeg har kendt en stor Skare unge Mennesker, som ikke har
kunnet faa Pladser i det Fag, de havde lært, men af alle dem
véd jeg bare en eneste, som har givet sig til Bondearbejde igen.
Udvendigt Arbejde i Marken eller i Udhusene er meget
foragtet af Tjænestepiger paa Landet, men Malkning fremfor
noget andet. Pigerne anfører forskellige Aarsager, hvorfor de ikke
vil malke: Det er saa urenligt, dette Arbejde; deres Helbred kan
ikke taale det o. s. v., men den egentlige Aarsag turde være den,
at det ikke er fornemt nok. Og selv om en Pige kun skulde
malke en eneste Ko, kunde dog Folk med en vis Grund kalde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
