Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Bardenfleths Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var først den lille „Prins Fritz’“s Skolekammerat og senere, da
Prinsen blev gift med Frederik VI’s Datter Wilhelmine og skulde
have egen Hofstat, hans Kavaller; derefter i Odense hans Hofchef
og endelig som Stiftsamtmand i samme By hans stadige
Omgangsven, lige indtil hans Tronbestigelse. Man behøver ikke at
kende ret meget til Frederik VII’s private Forhold for at forstaa,
at den, der var ham saa nær paa Livet, og til hvis Stillings
Forpligtelser det ovenikøbet hørte at opretholde saa meget som muligt
af hans fyrstelige Værdighed overfor Omverdenen, maatte gaa
mange drøje Ting igennem og ikke kunde undgaa at se adskilligt,
som gjorde det vanskeligt at bevare Agtelsen og Velviljen for ham.
Dertil kom nu, at Prinsen og hans Ungdomsven var saa
grundforskellige Naturer, at det maatte være dem svært nok at skønne
paa hinandens gode Egenskaber. Bardenfleth var udgaaet fra et
fornemt, regelret Embedsmandshjem og havde tidlig faaet den
største Respekt for Formen. Det at gøre sin Pligt fuldtud og ikke
støde an mod Regel og Sædvane var blevet ham en anden Natur.
Dertil kom, at hans svage Helbred tidligt gjorde et regelmæssigt
Liv til en Nødvendighed for ham. Han tog da uden Svinkeærinder
og Afbrydelser paa kort Tid sine Eksaminer med bedste Karakter,
gik i en ung Alder ind i forholdsvis betydelige Stillinger, forlovede
og giftede sig tidligt og blev en Embedsmand, Ægtemand og Fader
i alle Maader comme il faut. Hvilken Modsætning til den kaade,
livslystne Prins, som kun nødtvungen gav sig af med alvorligt
Arbejde, men helst lod fem være lige og tumlede sig blandt Folk,
der ikke tog ham hans saftige Løjer ilde op og havde den samme
Mangel paa Respekt for moralske og selskabelige Love som han
selv. Man kan endnu spore den lille artige Legekammerats
Forargelse i den Tone, hvori Bardenfleth som ældre Mand fortæller
om Prinsens Drengeuvornheder. Som Eksempel paa, hvordan
han til Tider „ikke var at tilbageholde fra fuldstændig utilbørlige
Drengestreger, og fra at tumle sig om imellem det Selskab, som
passer bedst for Gaden", fortæller Forf. om, hvordan Prinsen, da
han var 10 Aar gammel, under et Besøg hos den Bardenflethske
Familje i Lyngby fandt Lejlighed til at løbe midt ud i en Pøl
udenfor Huset og til stor Moro for Gadedrengene holdt Stand
derude trods alle Formaninger og overøste Kammeraterne, der vilde
hente ham ind, med Gadesnavset. Senere blev der jo alvorligere
Ting at forarge sig over end som saa, og man sporer gennem de
beherskede Udtryk Bardenfleths oprigtige Harme over Prinsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
