Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Bardenfleths Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mangel paa Sandruhed og hans i alle Henseender uforsvarlige
Opførsel overfor sine to første Hustruer. For hans gode Egenskaber
synes Bardenfleth at have haft meget mindre Blik. Prinsens
folkelige Sympatier vandt ingen Genklang hos hans Ungdomsven,
som deraf nærmest kun frygtede Farer for de konservative Interesser,
og til at glæde sig over hans barokke Humør og brede, saftige
Udtryksmaade skulde der Folk af helt anden Støbning end Bardenfleth.
Denne synes da, selv i de første Ungdomsaar, mere at have betragtet
sig som en Slags Mentor og Moralist overfor den jævnaldrende
Prins end som hans Kammerat.
Som andre, der har haft Lejlighed til nærmere at iagttage
Frederik VII, lægger Bardenfleth Hovedvægten paa det dobbelte
i hans Natur og ser i den forunderlige Blanding af uensartede
sjælelige Egenskaber, som var karakteristisk for ham, et Produkt
af den dobbelte Slægtsarv efter Forældrene. Godmodig, hjærtelig
og trofast mod gamle Venner, som han var, kunde der dog til
Tider komme noget drillende ondskabsfuldt, en Lyst til uden Grund
at saare og krænke op i ham, og saa gik end ikke hans nærmeste
Ram forbi. Ligedan paa andre Omraader. En jævn, sund, praktisk
Opfattelse af Forhold og Personer parrede sig med en Excentricitet,
der kunde være ganske uimodtagelig for sund Fornuft. Han kunde
glæde sig som et ungt Pigebarn over at være pyntet og fin —
især elskede han prunkende og fantastiske Hovedbedækninger —,
og saa til andre Tider være helt ligegyldig for sit Udseende og
endog tilsidesætte de almindeligste Renlighedshensyn. Faa kunde,
naar det gjaldt, optræde med saa megen fyrstelig Anstand som
han, og dog skulde man ikke let finde større Ligegyldighed for
Form og Vedtægt end den, han ved mangfoldige Lejligheder
lagde for Dagen. Endelig stod jo ogsaa hans Lyst til at høre
Sandheden, selv om den ikke var ham behagelig, i skarp Modsætning
til hans egen bestandig mere letsindige Maade at omgaas Sandheden
paa. Efter Bardenfleths Mening var det saa langt fra, at han
havde nogen alvorlig Vilje til at faa Bugt med de svage Sider
i sin Natur, at det tvært imod var disse, der bestandig mere fik
Lov at brede sig hos ham paa de bedre Egenskabers Bekostning.
Forfatteren indrømmer i øvrigt fuldt ud, at Forholdene bidrog
væsentligt til den uheldige Retning, hans Udvikling tog. Hans
Opdragelse, som Bardenfleth vel nok har set paa nærmere Hold
end nogen anden, var planløs og forfejlet. Faderen understøttede
ikke de Tilløb, der fra Guvernørens og Lærernes Side blev gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
