Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Bardenfleths Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Side var heller ingen Hjælp at vente, ti under det ret spændte
Forhold, der efterhaanden havde udviklet sig mellem Fader og Søn,
vilde Kristian VIII meget nødigt blande sig i Kronprinsens personlige
Forhold. Han haabede nærmest paa, at Prinsen selv skulde blive
ked af Forholdet: »hun er jo saa forbandet styg*, sagde han en
Gang til Bardenfleth, da Talen faldt paa denne Sag. — Bardenfleth
nærer øjensynligt de bitreste Følelser mod den senere Grevinde
Danner. Han skildrer hendes Indflydelse over Kongen som ubetinget
uheldig og beskylder hende navnlig for systematisk at have arbejdet
paa at fjærne ham fra hans gamle Venner. Navnlig glemte hun
aldrig Bardenfleth, at han energisk havde modarbejdet hendes
Indflydelse og endog en Tid faaet hende fjæmet fra Slottet, og
naar Frederik den VII som Konge til Tider glemte sit gamle
Venskab overfor ham, giver han væsentlig Kongens »ubetingede
Hengivelse i sin tredje Hustrus Vilje* Skylden derfor. Ligesom
han af Prinsesse Mariane synes at have ventet en Indflydelse i
antidemokratisk Retning, saaledes har ogsaa noget af hans Harme
mod Grevinde Danner sin Grund i, at hun fjæmede Kongen fra
Aristokratiets og den højere Embedsstands Indflydelse og gjorde
ham mere tilgængelig for demokratiske Paavirkninger.
Den egentlig politiske Del af Livserindringerne er af mindre
Interesse end den, der omhandler personlige Forhold. Der spores
i Omtalen af de politiske Forhold helt igennem en bestemt Tendens:
at værge sig imod den Beskyldning, der fra de konservative
Helstatsmænds Side saa ofte var bleven fremført imod ham for
at have spillet en væsentlig Rolle ved „Martsomvæltningen* i
1848 og bidraget til at bane Vejen for Ejderdanismen og
Demokratiet. Det synes ogsaa, som om Bardenfleth kan have en
i det væsentlige ren Samvittighed overfor disse Angreb. Han var
i Virkeligheden saa god konservativ som nogen og accepterede
først Slagordet „Danmark til Ejderen*, da det efter hans Mening
var bleven uundgaaeligt for at redde Staten fra Undergang. Dog
havde han en mere udpræget dansk-national Følelse end de fleste
ældre Helstatsmænd og var navnlig stemt for kraftige
Foranstaltninger til Danskhedens Bevarelse i Slesvig. Her havde han ogsaa
et virkeligt Berøringspunkt med Frederik VII, og næsten det
eneste Sted, hvor han omtaler denne med egentlig Varme, er hvor
han dvæler ved hans varme danske Sindelag.
Den saa ofte omtalte Henvendelse fra Kronprinsen til
Kong Kristian VIII i Februar 1847, til hvilken Forfatterskabet
62*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
