Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Bardenfleths Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Reglen er blevet tillagt Bardenfleth, læser man her for første
Gang og faar samtidig Formodningen om dens Ophav bekræftet.
Oprindelig sattes Sagen i Gang af Bardenfleth, Major Schøller
og Justitsraad Lun din g, der alle hørte til Kronprinsens nærmeste
Omgivelser. Deres Motiver til at opfordre Kronprinsen til at
anvende sin Indflydelse hos Kongen for at opnaa en konstitutionel
Forfatning for det hele Monarki var ikke nogen Forkærlighed for
konstitutionelle Statsformer i og for sig. Bardenfleth i alt Fald
indrømmer fuldt ud, at han personlig vilde have foretrukket
Absolutismen, men man ansaa ikke længere denne for i Stand
til at overvinde de stigende Vanskeligheder, som Forholdet mellem
Kongeriget og Hertugdømmerne og mellem disse indbyrdes frembød,
og da man desuden i høj Grad frygtede, at den nødvendige
Omdannelse af Statsforfatningen skulde komme til at ligge i Kronprinsens
Hænder, hvor den saa formentlig „vilde blive hovedkulds fremmet
i en fordærvelig Retning", satte man alt ind paa at bevæge
Kristian VIII til, endnu mens Tid var, at tage Sagen i sin Haand.
Kronprinsen havde allerede tidligere selv udtalt sig om det ønskelige
i, at Forfatningspørgsmaalet snart blev ordnet, og gik gæme ind
paa Planen. Af de tre Koncepter, der blev ham forelagte, foretrak
han Bardenfleths, og dette indsendtes til Kongen. Skrivelsen
fjæmer Tanken om et Slesvig-Holsten i Personalunion med Danmark
som ensbetydende med Statens Opløsning og den om Danmark
til Ejderen som uigennemførlig paa Grund af manglende Forberedelse
og Tysklands Modstand. Tilbage bliver da den konstitutionelle
Helstat med fælles Rigsdag for de Anliggender, der tidligere har
været bestyrede i Fællesskab, og særlige Sektioner til Behandling
af de særlige Anliggender. Om Enkelthederne siges saa godt som
intet, og navnlig fremsættes der intet Forslag om Omfanget af
Repræsentationens Myndighed og om Valgsystemet. — Kongen optog
Henvendelsen velvilligt, og som bekendt var han i sin sidste
Levetid beskæftiget med Forfatningsplaner i lignende Retning.
En af Frederik VII’s første Regeringshandlinger var at
udnævne Bardenfleth til Gehejmestatsminister. I Statsraadet traadte
han vel i en vis Modsætning til Ørsted og Reventlow-Criminil,
men hans Opposition gik dog ikke videre, end at han selv
antager, at han i alle væsentlige Spørgsmaal vilde have fundet Støtte
hos den gamle Stem an n, hvis denne havde kunnet overvære
Forhandlingerne. Han vogtede sig ogsaa for at indtage en altfor
skarp oppositionel Holdning, fordi han saa frygtede for helt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
