Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komme og gaa hele Tiden. Forestillingen er egentlig en uafbrudt
Marsch paa Stedet, der blot gennem Replikernes Vid, Figurernes
Talrighed og et virkningsfuldt Scenearrangement maskeres som en
Bevægelse fremad.
Om „I Provinsen8 tør man da sige, at Opførelsen viste og
vakte kun faa og smaa Stemninger. De fleste af dem var saa
tilmed næppe meget nye. Overhovedet — dette med at skildre
sjældent fremstillede Sindsbevægelser er just ikke det moderne
Skuespils Sag. Det slider helst ud af den karske Bælg. Adskillig
Forelskethed, lidt Arrigskab, lidt Jovialitet og lignende prøvede
Varer maa atter og atter gøre et Stykke. I Dramaets Blomstringstid
var Digterne anderledes om sig. Den Gang bragte de op paa
Teatret alle Sindsbevægelser, som lader sig — og imellem ogsaa
dem, der egentlig ikke lader sig scenisk fremstille. Nu er man
mere nøjsom. Hvor tit „handler8 moderne Stykker om Had,
Vrede, Stolthed, Frygt, Forfærdelse, Afsky, Foragt? Hvor tit
om Sorg, Nedtrykthed, Smerte, Fortvivlelse, Kaadhed, Fromhed,
Andagt, Taalmod, Hjælpeløshed? Afgjort nok skærer de fleste
dramatiske Skribenter altfor beskedne og altfor meget de samme
Skiver ud af den Virkelighed, som alene bør bekymre dem, nemlig det
virkelige Følelsesliv i og om dem. Skuespilkunsten skal jo være
Tidens Krønike i kort Begreb. Men det korte Begreb, som den
giver om vore Dages Lidenskaber, minder det ikke en Smule om
Skolelærerens Referat af den trojanske Krig: at en Jomfru blev
bortført, og derover var der nogen, der kom op at slaas?
I Fru Gads „En Advarsel8 foregaar endda den interessanteste
Sindsbevægelses-Scene ude mellem Kulisserne! En ung Fru Annie
mærker, at hendes kvindekære Hr. Gemal er ved at glide bort
fra hende. Opflammet af en myndig Venindes Raad, af sin egen
Skinsyge og af Mandens Udflugter faar hun saa det Indfald at
sætte haardt mod haardt og at se at vinde Monsieur Fritz tilbage
ved at gøre ham kinsyg. Det fængslende vilde nu naturligvis
være at se Hr. Fritz, medens han blev sat paa Prøve. Men
hvordan han dér gebærder sig, ved kun et Tæppe: ti bag det
opholder han sig, saa længe Prøven staar paa!
Her kunde i øvrigt Skuespilkunsten have bødet paa Stykkets
Magerhed. Da den ene Hovedfigur skjulte sine Følelser for os,
kunde nemlig den anden have røbet sine. Det lod sig gøre,
skøndt Scenen spiller i Tusmørke. I Parentes sagt, det er ogsaa
en smuk Idé med den omsiggribende Anvendelse af Tusmørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
