- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
952

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa Teatret. Skuespillerne skal jo da virke lige saa meget paa
os med deres Ansigters og deres Legemers som med deres
Stemmers Bevægelser. Og saa tillader Forfatterne, af Liebhaveri,
os ikke at se Ansigts- og Legems-Bevægelserne. Det er, som om
en Hærfører af et Lune vilde tage de halve Vaaben fra Soldaterne,
som han fører i Kamp.

Men altsaa, lille Fru Annie lokker en forlibt Student ind
til sig, og i en halvkvædet, lang og umiskendelig Vise — byder
hun sig selv frem til ham. Fru Hennings spiller Scenen
saa-ledes, saa hun af og til lader stærkt mærke, at det hele er kun
Fru Annie en Spas. Sæt nu imidlertid, at Fru Hennings (som
enkelte Steder i Forvejen har spillet saa fuldendt, som nu alligevel
kun hun kan her hjemme), sæt, at hun havde ladet sin Fru Annie
føle, at ogsaa en Byden sig frem paa Skrømt var dog noget
grueligt ækelt, noget, der baade stred imod hendes
Kyskheds-følelse og voldte hende Uro for, hvad Indtryk hendes Mand og
Studenten vilde bevare af det tilsidst. I Stedet for overlegen over
Situationen, vilde hun altsaa blive forlegen og forvirret under den,
og denne Forlegenhed og Forvirring vilde gøre hendes Koketteri
paa én Gang mere troværdigt og dog mere uskyldigt. Figuren
vilde, synes det, faa et smukkere og dybere og mere
virkningsfuldt Følelsesliv. Men det vilde være at gaa mod Forfatterens
utvivlsomme Mening! Naa ja, der er gode Autoriteter for, at hvor
der er passeret en Forfatter noget menneskeligt, bør Skuespillerne
ikke være bange for at tænke paa hans Vegne.

Det vil sige: naar de kan komme til at tænke for ham.
Ti der er Roller, hvor Forfatteren uafhjælpeligt har slaaet fast,
at her har han ikke tænkt og her maa der ikke tænkes det
mindste ved det altsammen, her skal der slet ingen Mening være.

Maaske hører den forelskede Datter i Goldonis , Tilfældet
har Ret“ til disse Roller. Den unge Dame spiller et dumdristigt
og farligt Spil for at blive gift med sin Officer. Og Fru Oda
Nielsen gik Faren under Øjne udeij at blinke, for hende var det
hele en lystig Leg. Som sagt, Teksten umuliggør maaske en
mindre flad Opfattelse. I „De Fattiges Dyrehave” kan man
i alt Fald finde sikre Eksempler paa, at den gør det. Fru Bloch
er den unge svenske Pige. Hun har en ypperlig Maske, ikke blot
hendes Tale, men ogsaa hendes Blik og hendes Smil har noget
vist svensk, noget „smekande” over sig. Og saa kommer hun
da til det Sted, hvor der er en Sindsbevægelse at fremstille. Hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0962.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free