Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
griber sin Kæreste i en formentlig Utroskab, hun bliver jaloux.
Men, den Jalousie, som saaledes er vakt, har af Forfatteren ingen
Repliker faaet til at tabe sig paa, til at blive borte paa igen. I
samme Nu, som den er opstaaet, har han tænkt sig den blæst
bort — skøndt Sindsbevægelser aldrig i Verden forsvinder
pludselig og sporløst. Det er nu ganske nydeligt at se, hvorledes
Fru Bloch søger at hjælpe sig gennem stumt Spil. Hendes
stumme Spil er overhovedet rigere end vistnok alle andre danske
Skuespilleres, hun synes at gaa mere fantasifuldt op i sin Rolle,
ligesom at leve kun i den. Skade blot, at stumt Spil hos Figurer,
der ikke længer er fremme i Forgrunden, vistnok bemærkes saa
lidt af Publikum og paaskønnes saa lidt!
Den affektfuldeste Figur i det nye Repertoire var betroet
Hr. Liebmann, en Begynder. Den unge Officer i „Tilfældet har
Ret” skal udtrykke i ret stor Stil Kærlighedens Fortvivlelse, Haab,
Angest, Resoluthed, Jubel, Hr. Liebmanns Hænder og hans Dragts
Folder fik lidt mere Ro nu, end de havde, da han debuterede i
„Fruentimmerskolen “: men ellers var de to Præstationer Hip som
Hap og begge ingen Ting. Man saa’ og hørte uafbrudt én, der
agerede, at han led og var glad, ikke én, der syntes’virkelig at være
det. Ved Teatret næres der nok nogen Tro til Hr. Liebmann.
Set fra Tilskuerpladsen gør han Indtryk af at besidde Dannelse i
Stedet for Temperament og et saakaldet kønt Ydre og køn Stemme
i Stedet for, hvad der er Grundbetingelsen for al Skuespilkunst:
en vis usædvanlig, til Dels medfødt Skikkethed hos Ansigtets og
Stemmeredskabernes Muskler.
Som en yderst let Dessert til den meget lette Kost bragte
det kgl. Teater tilsidst Balletdivertissementet „En Karnevalsspøg”.
Intrigen og Arrangementet er skeletteret ud af „Figaros Bryllup”:
der som her en Greve, der efterstræber en dydig Skælm; en
Grevinde, der gaar i Skælmens Sted til Stævnemødet; en iltert
skinsyg Figaro (Vandbærer af Profession); og en Aftenfest med
Optog, Solodanse, Tarantel. Andet end et tørt Skelet er
Divertissementet ikke. Om pantomimisk Fremstilling af et Følelses-Indhold,
som i Bournonvilles Balletter, kan der ikke og bliver der ikke
større Tale. Kun stødvis (f. Eks. af det lidenskabeligt glade i
Hans Becks Dans) føres man til Indtryk af finere Art end dem,
som Tableauer og Kunstfærdigheds-Ydelser efterlader.
Derimod har der paa Privatteatrene været en Del
Anledning til at komme i Kast med forskelligartede og endog stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
