- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
958

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Vald. Frederiksen: Økonomer. Svar til Kontorchef Emil Meyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

økonomer.

Svar til Kontorchef Emil Meter.

Kontorchef Emil Meyers Artikel i Tilskuerens Septemberhæfte viser,
at han og jeg er enige om, i hvilken Retning Udviklingen af den
statistiskøkonomiske Uddannelse bør gaa. Hans Kritik af rtiit Udkast til en Ordning af
Uddannelsen gør imidlertid et Par Bemærkninger fra min Side nødvendige.

At den praktiske Gennemførelse af de foreslaaede nye
Undervisnings-Former, navnlig af Lærlinge-Institutet, vil volde Vanskeligheder, er
selvfølgeligt og ikke overset af mig. Men da jeg [har maattet bekende min
Mangel paa Kendskab til adskillige praktiske Forhold, som maa kendes for at
kunne bedømme de paagældende Vanskeligheder, har jeg overhovedet ikke
indladt mig paa denne Side af Sagen. Forhandlinger i en
Fagmands-Kommission maa være Vejen til at komme paa det rene med disse Vanskeligheder og
til at finde Midlerne mod dem. Instinktmæssigt føler jeg dog flere af Kontorchef
Meyers Indvendinger mod at anvende det praktiske Kontorarbejde som
Uddannelsesmiddel som irrelevante. Saaledes den Hovedanke, at private Kontorchefer
og Principaler ikke vilde indlade sig paa at undervise og vejlede studerende.
Hr. M. nævner selv, at mange Ledere af private Lægekliniker føler det som en
Pligt at gøre dette. De Læger, der gør det, det er sikkert de dygtigste og
livligste. De dygtigste og livligste Økonomer og Statistikere vilde gøre det
samme, derom nærer jeg ingen Tvivl, naar blot Sagen gribes rigtigt an.

Kontorchef M. synes kun at øjne Mulighed for Lærlinge-Institutets
Realisation ad Paabuds-Vejen: det paalægges Statsembedsmændene som
Embedspligt at undervise de studerende. Det vilde sikkert være uheldigt saaledes at
tvinge Folk til at paatage sig Lærerarbejde. Jeg har ogsaa med Hensyn til
Statsembedsmændene den Tro, at de dygtigste, de, der kan lære Eleverne noget,
ogsaa vil gøre det. Formerne for Ordningen, Vederlagsspørgsmaal f. Eks.,
ligger det langt fra mig at vove nogen Udtalelse om.

Under denne min Forudsætning, at dygtige Fagmænd leder
„Praktikant-Klinikerne’, vilde Resultatet af den to-aarige Vandring næppe blive saa ringe,
som Hr. M. anslaar det til: „nogen Øvelse i elementær Regning og Behandling
af skriftlige Arbejder, men af Forretningskendskab intet eller en forsvindende
lille Dosis, som langt lettere kunde hentes fra faa Maaneders Studium af
nogenlunde forstandigt affattede Haandbøger*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free