Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Georg Brandes: Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udraabt til Kejser af sine Soldater. Her staa endnu disse høje
stolte Mure og en Statue af ham som Stedets Skytsaand, ingen
fin Statue, men en tilstrækkeligt god til at forstærke den Stemning,
Omgivelserne meddele ethvert paavirkeligt Sind. I de Indskrifter,
der findes paa Oldtidsmindesmærker rundt om i denne Hal lever
Paris’s gamle Navn Lutetia endnu. Det berører En underligt, at
denne By, der med det øvrige Gallien først erobredes af Cæsar
og gennem ham fik det latinske Stempel, Klarhedens og den lysende
Ordens, paatrykt sit urolige, omskiftelige, keltiske Væsen — blev
Fødestedet for Julians kortvarige, men glimrende og tankevækkende
Herredømme. Noget af Cæsars Geni genfødtes her i Napoleon I, noget
af Julians i Voltaire, der jo ogsaa endnu i sit sidste Leveaar haabede,
at der vilde levnes ham Tid og Kraft til at faa Romeren besunget.
Og som det hedenske Frankrig lever her, saaledes møder
En i Notre Dame og Sainte-Chapelle, i denne skønne gotiske Stil,
som Frankrig opfandt, det første middelalderlige Udtryk for hint
afgjort spiritualistiske Frankrig, saa modsat den blodrige Luthers
Tyskland, der i Religionen har avlet Jansenisternes strænge Sekt,
Trappisternes frygtelige Klosterbroderskab, Pascals sublime Galskab,
de Rancé’s Askese og barske Huguenotters Alvor, i Filosofien de
tanketroende, Erfaringen vragende Tænkere Descartes og Male-
branche, i Kunsten Klostermaleren Lesueur, i Poesien Corneille,
Pligtens og Viljens Digter.
En af sine første Aftener søger den Fremmede til Théåtre
fran^ais’s Foyer. Ogsaa her er et aandeligt Midtpunkt i Paris.
Her aabenbarer Voltairestatuen af Houdon, vistnok Verdens udtryks-
fuldeste Portrætstatue En paany en hel Gruppe franske National-
egenskaber. Alt hvad den franske Folkeaand gemmer af Esprit,
af den Viddets Aand, der er Ild, guddommelig Kløgt, diabolisk
Satire, høj Overlegenhed og dyb Malice, alt dette samlet i tind-
rende Liv fra to smaa gnistrende Øjne slaar En i Møde her, lyser
i Smilet, dirrer i hver Ansigtsfiber og i den nervøse Haand, der
ankrer sig om Stolelænen. Le roi Voltaire! som Årsene Houssaye
har kaldt ham.
Kun et Folk, der ejer sig selv som sin egen Herre, kunde
opstille den Statue her, kun et Folk med Storsyn, fordomsfrit,
aandsfrit, ikke smaaligt nøjeregnende. Voltaire var jo ikke blot
Dødsfjende af den Kirke, der endnu for Flertallet af Frankrigs
Beboere er hellig, men han har skrevet ikke faa stærkt anstødelige
Poesier, han har forgrebet sig ret grimt paa Frankrigs nationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
