Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Georg Brandes: Indtryk fra Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heltinde, og han var overhovedet i Ordets moderne Mening en
daarlig Patriot. Han skriver til Frederik den Anden: „Jeg skælver
overfor Deres Majestæt som vore Regimenter ved Rossbach". Og
dog troner han her. Man tænke sig til Sammenligning Byrons
Minde saaledes hyldet i England eller Heines saaledes fejret i Tysk-
land ! Enhver véd, at Byrons Statue endnu bestandig er udelukket
fra Westminster-Abbediets Digterhjøme, og alle huske det kun faa
Aar gamle Forbud mod at opstille en beskeden Statue af Heine
endog blot i den Smule Provinsby, hvor han er født.
Ikke mindre højt end her taler Stenen, naar man staar over-
for Triumfbuen paa Etoile. Den har for mig den personlige
Mærkelighed, at være den eneste store Ting paa Jorden, der første
Gang, jeg saa den, ganske overtraf det Fantasibillede jeg forud
havde gjort mig af den. Alt andet var mindre, endog Montblanc.
Det havde maaske til Dels en udvortes Aarsag. Fra min tidligste
Barndom af havde jeg i mine Forældres Dagligstue haft Vendöme-
søjlen, Triumfbuen og Julisøjlen for Øje i massivt Bronce. Triumf-
buen var saa tung, at jeg som Barn ikke kunde løfte den, men
den var i Gengivelsen mindre høj end Venddmesøjlen. Jeg nærede
derfor den naturlige Forestilling, at den ogsaa i Virkeligheden var
mindre høj og anselig end den. En af de første Dage, jeg i Aaret
1866 opholdt mig i Paris, havde jeg nu netop betragtet Vendöme-
søjlen, da jeg, efter at have gaaet nogle Skridt, skimtede Triumf-
buen. Den syntes nær, og jeg gik for at tage den i Øjesyn; men
skøndt jeg i et Kvarterstid eller mere saa den lige for mig, syntes
den stadigt lige langt borte. Da gik dens Storhed op for mig.
Gaar man fra Byens Side af ganske nær ind under Triumf-
buen, saa har man paa sin højre Haand Rude’s Marseillaisen for
sig. Der er i dette underfulde Relief et Sving, et stormende ilan,
som nøje svarer til Nationalhymnens Opraab. Det er som selve
Stenmassen sang; den vingestærke, raabende Genius over Skarerne
river dem med sig. Og selve denne Bue, saa skønt og frit belig-
gende paa det høje Punkt, hvorfra alle Alléerne udstraale og ned-
straale, synlig alle Vegne fra, højere og stoltere end nogen gammel-
romersk eller nytysk eller ny-italiensk Triumfbue, hvor svarer den,
smagfuld som den er og dog pompøs, til alt det i den franske Karakter
som er pragtkært og stortalende uden derfor at være svulstigt! Der
var en Tanke i, at man hensatte Victor Hugos Lig under dens
Hvælving, den er som en forstenet Ode af ham, et Digt af dem,
hvor han naaer højest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
