Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Ulf Brynjulfsens efterladte Papirer. Den første Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brynjulfsen har været hos din Mama! sagde hun.
Han har Pokker–––-Velbekomme! lød Svaret. Det var
sorgløst, tankeløst___al Alvor kedede ham_________ og han saa’
paa sit Guldremontoiruhr og sagde: Jeg haaber, at den kære
Mama ikke har sat Dem Fluer i Hovedet_______Dødogpine! vi maa
af Sted! -
Af Sted tog vi. Hun kørte Spandet, to herlige Fukser, der
bed i de Nysølvs Skumkæder og stænkede sig over med hvid,
utaalmodig Fraade. Han sad ved hendes Side i den høje, smal-
hjulede og bredsporede Char-a-banc; jeg alene bagi.
Jeg var utilfreds med mig selv — med Vejret, som var
straalende — med min Dragt, som forekom mig latterlig og som
ikke var ganske ny. Jeg havde skiftet Klæder oppe paa Værelset
og — jeg véd ikke hvorfor — trukket i et kaffebrunt Sæt, med
lysebrun Filthat, et højrødt Silkeslips bundet i Sømandsknude,
paillegule Handsker. Jeg maa have lignet en lang Abe.
Folk saa’ efter os. Men det var vi vant til. Jeg syntes
at alle gloede paa mig i Dag. Min Forfængelighed var angrebet
____og noget endnu dybere i mig saaret. Stedse stod Moderens
Blik for mig. Jeg begyndte at tænke paa: dersom Du nu selv
var som han dér_______og havde din Moder i Live!! Og jeg følte
mig ulykkelig. Saa tænkte jeg paa Frøken Jutta: Hun har i
Grunden kastet dig ned ad Trapperne! Og du har fortjænt det,
din Æsel!_____
Jeg har aldrig haft Smag for Væddeløb — dette pseudo-
aristokratiske Dyrplageri; mindst af alt for Væddeløbene her-
hjemme .... vi har ikke Luksus og Kapital dertil, og de svarer
ikke til vor Folkekarakter.
I Dag ønskede jeg, at jeg var langt under Jorden i Stedet
for at spankulere over Saddelpladsen med min Ven og hans
Veninde. Jeg havde søgt et Ridderlighedens Martyrium i at ud-
fordre og trodse Folkesnakken. I Dag hørte jeg kun altfor nøje
efter, hvad Folk sagde — og Braaddene blev stikkende i mig.
Jeg saa’ hverken efter Heste eller Ryttere — jeg stod og
surmulede — hun lo ad mig — han spurgte, om jeg ikke vilde
parere — jeg virrede med Hovedet og tænkte ved mig selv: dette
skal være sidste Gang ... blot jeg kunde forsvinde! Og mere og
mere generende blev Opmærksomheden rundt omkring os.
Saa hørte jeg en Stemme bag mig. Jeg kendte den tørre,
kvækkende og slæbende Tone. Det var en af Slægtningene —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
