Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Ulf Brynjulfsens efterladte Papirer. Den første Kærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af mine Udfald mod Konveniensen, til at vide, at „Forlovelse* var
mig en Gru. Alligevel laa der som en frygtsom Nysgerrighed over
hende......en Askepot har jo Søstre, som ville fritte; og der er
dog noget, som alle unge Piger næsten af Instinkt véd Besked
om: man kan jo forlove sig „hemmeligt*.
Saa var vi dér. Hun rakte mig Haanden med bøjet Hoved
.... saa’ pludseligt i Vejret, lidt til Siden, kneb Læberne sammen
— og i næste Øjeblik vilde jeg have lagt Armen om hendes Liv.
Men hun kom min Bevægelse i Forkøbet, tog mig med begge
Hænder om mine Haandlede, trykkede til, saa’ mig alvorligt ind
i Øjnene — slap Taget, vendte sig og gik raskt til.
Jeg stod ene tilbage, seende længe efter hende. Hun vendte
sig ikke en eneste Gang om. Vinden svøbte hendes Kjole og lille,
tæmede røde Schawl om de slanke, elastiske Lemmer. Skuldrene
var en Kende for høje — men dette smukke Hoved sad paa dem,
som om det sagde: I kan være mig bekendt — og jeg eder!
Saa drejede jeg mig og gik raskt til — imod Vinden. Plud-
seligt standsede jeg. En Indskydelse fo’r igennem mig: Vend om,
Ulf! løb tilbage — bed hende om et eneste Kys — giv hende et
Kys — og sig saa: Farvel Frøken! for bestandigt_________det er til
Deres Held! til Deres Velsignelse! —
Jeg saa’ hende som en fjærn Sky uden bestemte Konturer,
omflagret af en Sandhvirvel og af en Sværm vissent Løv ....
Det bliver en Storm! Mon Jagten sejler? tænkte jeg. — Og
jeg gik med frembøjet Hoved tilbage til Byen, som om jeg vilde
stanges med Vinden.
Den sejlede virkeligt, Jagten. Mit Tøj var bragt om Bord.
Herredsfogden var gaaet hjem fra Broen; han havde faaet Støv i
Øjnene. Ingen fra Klubben havde givet Møde. Kun min tro
Jonathan stod paa Pletten — med en Rejseflaske fyldt af kold
Punsch.
Men jeg følte mig irriteret, da hans Blik tydeligt spurgte
mig: Naa, blev det afgjort ... er De forlovet?
Saa afslog jeg den kolde Punsch, trykkede ham hjærteligt
i Haanden og bad ham bringe mit Farvel — min Hilsen — og
paa Gensyn! For torebet Sejl og klodsrebet Fok stod vi ud af
Havnen. Vinden var sydlig medgaaende; en Storm blæste det.
I Vindstille var jeg kommen. I Storm drog jeg væk. Det
var umuligt at se nogen Skikkelse nordude paa Brinken. Men jeg
ringede min Hue, indtil Skipperen bad mig om at sætte eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
