Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: Betty Borchsenius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dømte. Der tildeltes hende Operettepartier — hun, der var uden
Stemme. Der nægtedes hende ved Primadonna-Ønsker Roller
1 andet Plan, som hun maaske til Belysning af megen Unatur
havde kunnet skabe til Blod og Liv.
Og saa stor var. denne Kunst, paa saa sikkert et Grundlag
hvilede den, at den alligevel og trods alt tilvristede hende Sejre.
Hun gjorde ved sit Lunes Rigdom en Enaktsoperette til
et Kassestykke. Hendes livs-tro Spil gjorde en uægte Dramati-
sering ægte.
Saa skiftede hun atter for sidste Gang Scene: hun skulde
være det nyopførte Dagmarteaters Førstekraft.
Guld og de grønne Skove førte hende derhen — og da
Teatret aabnedes, var det en anden, der sagde de indviende Ord.
Kun i en eneste Rolle viste hun sig for Rampen. I en piice de
rideau foran en Operette, hvori Teatrets Sangprimadonna optraadte
for første Gang.
Det var en Kammerpigerolle — tolv skrevne Sider var den
stor. Og alligevel genlød for første Gang det nye Hus af den
ægte Latter, hvormed kun den udmærkede Kunst befrier.
Det blev Betty Borchsenius’ Farvel.
Hendes sidste kunstneriske Ønske havde været at gaa over
i „det ældre komiske Fag“. Hun havde faaet Lyst til at latterlig-
gøre alle dette Rollefags lavbenede Egenskaber: Sladderagtigheden,
Smaaligheden, Forvrøvletheden, den forfjamskede Forstyrrethed og
den indskrænkede Fordomsfuldhed — hele den glade Skala af den
bestandige og udødelige smaaborgerlige Idioti.
Men hun naaede det ikke. Og maaske vilde ogsaa, naar
alt var kommet til alt, selve den altfor nære Erindring om Betty
Guldbrandsen længe have hindret Betty Borchsenius fra paa det
nye Rollefelt at faa den illuderende Magt over Publikums Sind.
Betty Borchsenius’ Kunstbane var sluttet.
Men det kunstneriske Arbejde stansede hun ikke. Hun
læste alle de Roller, som — om de var kommet før og til Skue-
pladsen, hvor hun virkede — havde kunnet skænke hende selv
en Førsteplads og for hendes Kunsts Retning havde kunnet
skabe Sejr.
Nu spilledes Rollerne af andre. Og hendes Kamp var endt.
Det havde været en Kamp for Natur mod Unatur. For Livs-
iagttagelse mod Teatermæssighed. For Ukunstlethed mod Skaberi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
