Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn A. Leigh-Smith: Nogle Bemærkninger om Ølskatten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aarlig“, og da Forbruget nu i 1890 er henimod det dobbelte, er
det klart, at Øllet siden den Tid maa have vundet Fodfæste i
endnu langt videre Kredse. Det er derfor en given Sag, at hvis
man vil betegne Ølforbruget som et Luksusforbrug, maa dette för-
staas som et Luksusforbrug i allervideste Forstand, og man vil
ikke ved at lægge en Skat paa Øllet’opnaa det, som man ifølge
det oven nævnte Princip for Forbrugsafgiften egentlig tilsigter:
at beskatte i Forhold til Indtægten og den til denne svarende
Skatteævne.
Men desuagtet maa Ølskatten utvivlsomt anbefales i Sam-
menligning med mange, ja vel næsten de fleste Skatter. Den har
den store Fordel at være en i høj Grad praktisk Skat, som giver
et stort Udbytte og er nem at opkræve, og det staar dog altid i
Forbrugernes Magt, helt eller delvis at unddrage sig den, naar
det kommer saa vidt, at den overstiger deres Ævne. Man har
derfor ogsaa bragt den til Anvendelse saa godt som overalt.
Med Undtagelse af i Sverrig og i Schweiz findes der en Ølskat i
samtlige europæiske Lande, og man maa meget mere undre sig
over, at det har varet saa længe, inden den er naaet til os, end
over, at vi omsider staa i Begreb med at indføre den. Nogen ny
Tanke er det dog ingenlunde her hjemme, tvært imod. Allerede for
over en Menneskealder siden dukkede Tanken om en Ølskat op
hos Finansbestyrelsen, og det kan maaske være ret lærerigt at
kaste et Blik paa de Faser, Sagen har gennemgaaet, inden den
har naaet sit nuværende Stadium.
Det var i 1857, da det blev ønskeligt at skaffe Erstatning
for den Nedgang i Indtægter, der ledes ved Afløsningen af Sund-
tolden, at man for første Gang henvendte sin Opmærksomhed paa
Ølbrygningen og mente i den at have fundet et passende Skatte-
objekt. Ølproduktionen havde allerede tidligere været beskattet
gennem den saakaldte Maltaccise, men denne Accise, der var en
af de mange Konsumtionsafgifter, var bortfalden med Konsum-
tionen i Begyndelsen af Halvtredserne og var desuden efter sin
hele Natur kun et Led i en forældet Beskatning, medens det, man
nu tilsigtede, var en Ølskat, der kunde indgaa som en selvstændig
Del af de indirekte Skatter i Lighed med Brændevinsafgiften.
Hovedgrunden til, at man valgte 01, var, at det stadig tiltagende
Forbrug ^f 01 bevirkede en Nedgang i Toldindtægterne af Sukker,
Vin, Spirituosa, Kaffe og The, og at derfor en Ølskat vilde udfylde
en Lakune i Skattesystemet, men dertil kom endnu, at man havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
