- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
86

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn A. Leigh-Smith: Nogle Bemærkninger om Ølskatten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke fortænke Bryggerierne i, at de staa som lamslaaede overfor
den ret positive Udsigt til i den nærmeste Fremtid at have den
paa Halsen. Produktionen af baiersk 01 er i Løbet af forholds-
vis kort Tid vokset op til at blive en stor og vigtig Industri her
hjemme, — den har bundet saa store Kapitaler og lagt Beslag paa
saa megen teknisk Dygtighed og fysisk Arbejdskraft, at den med
Rette kan gøre Fordring paa at blive behandlet med alle de Hen-
syn, der kunne tages, og hvad man saa for Resten kan sige om
Ølskatforslaget, er der næppe nogen, der vil paastaa, at det bærer
Præget af særlig Hensyntagen til Bryggerierne. Men dette er
ubetinget en Fejl. Hvad Resultat end Skatten leder til, saa er
det givet, at den vil komme til at berøre store Interesser*), baade
direkte og indirekte, der ere knyttede til Ølindustrien, og ikke
alene simpel Retfærdighed, men ogsaa rent praktiske Hensyn,
baade af økonomisk og politisk Art, gør det tilraadeligt at be-
handle disse Interesser med al den Varsomhed, som Omstændig-
hederne tillade. Naar man derfor ved at gaa gradvis frem, som
vi her have foreslaaet, kan yde Bryggerierne en væsentlig Let-
telse og hjælpe dem til at finde sig til Rette under Trykket af
Skatten, synes det en ligefrem Pligt at gøre det. Det vilde være
rigtigt, selv om det paa anden Maade var forbundet med Ofre at
lade Skatten komme lidt efter lidt, men naar dette oven i Købet
aldeles ikke er Tilfældet, ses det ikke, hvad der skulde kunne være
til Hinder derfor.

En successiv Indførelse af Skatten er den vigtigste Ind-
rømmelse, man kan gøre Bryggerierne for at hjælpe dem til at
modstaa Virkningerne af den; men den er ikke den eneste. Der
er flere Momenter, som her kunne udøve ikke ringe Indflydelse.
Der er saaledes Formen for Skatten. Hvad denne angaar, da har
man, som vi saa ovenfor ved Omtalen af Udviklingen her hjemme
og af Forholdene i nogle andre Lande, Valget imellem forskellige
Systemer. Man kan beskatte Raastofferne, Byg, Malt, Humle
o. s. v. paa forskellige Stadier, — man kan beskatte et Gennem-
gangsled i Fabrikationen (Skat paa Urten), og man kan endelig
beskatte det fuldt færdige Produkt. Den sidste Form for Skatten,
der blev adopteret hos os i 1883, efter at Regeringen tidligere

i

’) Landbruget, for at tage et Eksempel, er saaledes i høj Grad interesseret
i, at Brygningen af baiersk 01 ikke kues, da det især i de store Brygge-
rier har ypperlige Kunder for sit bedste Byg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free