Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra den nationalliberale Guldalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Ting. At en virkelig Lensgreve som Knuth var med i en
saadan Kreds, var jo noget ganske enestaaende, og hvor god
Demokrat man end i Teorien var, følte man sig dog i Virkelig-
heden ret behagelig berørt derved. Birkedal indrømmer det ogsaa
selv og mindes især det Afskedsgilde, der blev givet for Hall og
Knuth, som efter endt juridisk Eksamen skulde gøre en længere
Udenlandsrejse sammen. Gildet skulde staa ved Frederiksdal, og
da man kørte ud i 4 Vogne med Knuths Landauer i Spidsen,
kunde det nok være, at de borgerlige Studenter „med en vis
Fryd og Selvfølelse saa de aristokratiske Topper paa Knuths
Heste og hans Tjæner paa Bukken. Det gav os dog et vist Relief*.
Knuth var iøvrigt den ligefremmeste og elskværdigste Kammerat,
man kunde ønske sig, og intet var ham mere imod end at blive
behandlet å part for sin Stands Skyld. Han var Dus med de
andre og savnedes aldrig ved deres smaa Sammenkomster, hvor
han trivedes meget bedre end blandt sine Standsfæller. Hall og
Georg Aagaard vare hans specielle Fortrolige. Hvad det politiske
Standpunkt angaar, saa veg han den Gang ikke for nogen af
Kredsens øvrige Medlemmer i Begejstring for folkelig Frihed og
Uvilje mod den herskende Enevælde.
Højt op over alle de andre i den lille Kreds ragede D. G.
Monrad. Alle bøjede sig for hans overlegne Ævner og beundrede
hans Tankelivs forbavsende Fylde og Rigdom. I hans yngste Aar
var det især Poesien, der tog ham fangen. Han skrev store Tra-
gedier, „Jefta og hans Datter* og „Kong Savl*, som han læste
for Vennerne og som for dem „stod som mærkelige forjættelses-
fulde Fremtoninger paa Poesiens Himmel*. Han tænkte den Gang
alvorligt paa at gøre Digtningen til sit Livskald og fik Birkedal
til at gaa til Øhlenschlåger med den ene af Tragedierne for at
høre hans Mening. Denne gik ud paa, at „Forfatteren var en
højtbegavet ung Mand med en poetisk Aare, men næppe Digter*.
Det virkede noget nedslaaende paa Monrad og bidrog vistnok til,
at han slog Digtertankeme af Hovedet. Iøvrigt levede han i den
Grad i sin Fantasiverden, at han, som Birkedal fortæller, en Gang
under Udarbejdelsen af Kong Savl blev alvorlig syg af Nervefeber,
fordi han havde set „den bloddryppende Konge* for sig. For-
underlig uligelig var han: „snart overstadig lystig og talende,
skøndt ofte saaledes, at man følte gennem hans Spøg og Lystighed
«n dunkel Baggrund af Smærte, — snart tavs og tilbagetrukken i
sig selv*. Han kunde, naar han saaledes sad drømmende i en
Tibknerøi 1891. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
