Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra den nationalliberale Guldalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krog, i Eksaltation „pludselig springe op, svinge sit Punscheglas
og støde det imod en andens, idet han med løftet Stemme raabte:
„Kamp og Sejer du!“
I det hele var han vistnok i mange Maader en fremmed
Fugl blandt de jævne Kammerater. Birkedal fremhæver, at han
var „Kosmopoliten* imellem dem, mere tilgængelig for Strømninger
udefra, mere byggende paa almene Refleksioner end de andre, der
afgjort stod paa dansk og nordisk Grund. Ogsaa i hans religiøse
Liv var der anderledes Bølgegang. De øvrige af Kredsen var vel
langtfra alle ortodokse Kristne — det vil saaledes maaske forbavse
Nutidslæsere at erfare, at Fr. Barfod i sine unge Studenteraar
var en saa fanatisk Fritænker, at han flyttede bort fra sin Kon-
tubernal Birkedal alene fordi denne havde sagt, at han ansaa den
kristne Tro for „den eneste Frelses- og Salighedsvej" —, men syn-
derlige indre Kampe synes de ikke at have udstaaet for disse Tings
Skyld. Anderledes med Monrad: 1 de første Aar var han en
begejstret Troende, som harmedes over sine Omgivelsers religiøse
Lunkenhed. Han kunde komme op til mig“, fortæller Birkedal,
„næsten opløst i Taarer og udbryde: „Jeg holder ikke dette Graat
i Graat ud — jeg gaar til Grunde; jeg vil drage som Missionær
til Grønland; der er dog noget at sætte Livet ind paa“. H. N.
Clausens Rationalisme var han ligesom Birkedal en erklæret Mod-
stander af. Men snart kom det til et brat Omslag i hans aande-
lige Liv, hvorom Birkedal beretter saaledes: „Jeg kom kørende
fra et landligt Besøg paa Iselingen. Paa Vesterbro mødte Monrad
Vognen; jeg stod af og fulgte ham til Frederiksberg. Under Van-
dringen sagde han pludselig: „du skal vide, at jeg har opgivet
Kristendommen". Vel havde jeg noget før hørt Ytringer af ham,
som kunde tyde paa et forandret Livssyn; saaledes en Gang, da
han sagde: „det synes, som om der er ingen kærlig Styrelse af
Verden; det er, som om en Skæbnens Vogn gik hen over Jorden
og knuste alt under sine Hjul, ubekymret om alle Hjærters Kval
og Pine*. Men jeg havde antaget disse Ord for et kun øjeblikkeligt
Udbrud af en saaret Sjæl, der ikke havde nogen alvorlig Betydning.
Nu forfærdedes jeg over denne aldeles utvetydige Fornægtelse;
jeg var vant til at se hen til ham som til en Trosfælle i Liv og
Død. Paa mit Spørgsmaal om, hvorledes dette var sket, svarede
han, at han i den senere Tid var kommen stadig i H. G. Ørsteds
Hus, og at han ved der at høre dennes og flere andre udmærkede
Mænds Udtalelser var kommen til ikke blot at tvivle om Kristen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
