Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra den nationalliberale Guldalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været Birkedal selv paafaldende med hans nære Barndomsven,
Karl Andræ. Man undres uvilkaarligt, naar man ser denne
Mands Navn forrest i .Oplevelsernes” Personskildringer: saa grund-
forskellig er Følelsesmennesket og Idealisten Birkedal fra den
kølige Logiker Andræ. Og dog har disse to i Drengeaarene været
saa godt som uadskillelige og haft en god Del baade af deres
Forstands- og Følelsesliv fælles. Det er morsomt at læse om,
hvordan Andræ, da han skulde ind at gaa i Skole i København,
sendte sin Ven et Afskedsdigt, der begyndte med de højtidelige
Linjer:
,1 Nordens Zone
skal min Sorg gentone,
o, Vilhelm! ved dit Navn!”
medens Birkedal svarede med et, som holdt sig en Del nærmere
ved Jorden. Senere skiftede, som bekendt, Rollerne.
Hvad der stærkt bidrog til i modnere Aar at fjæme Birkedal
baade fra Andræ og andre Ungdomsvenner, var de religiøse
Modsætninger. For Birkedal kom det Kirkelige mere og mere
til at staa i Forgrunden. Han søgte og fandt i Kristendommen
sit egentlige Livsindhold og kom derfor ganske naturligt til at
staa nye Venner, med hvem han havde dette fælles, langt nær-
mere end de gamle, som var enten religiøst indifferente eller endog
i bestemt Modsætningsforhold til Kristendommen. Man gav sig i
den nationalliberale Periode ikke meget af med at efterforske
offentlige Personers religiøse Anskuelser; officielt tilhørte de jo
Folkekirken, og dermed lod man sig i Reglen nøje. Imidlertid er
det ikke ubekendt — og Birkedals Livserindringer stadfæster det
i fuldt Maal —, at de fleste af de nationalliberale Ledere ikke
delte Kirkens Tro. Birkedal omtaler ingen af dem, til hvem han
har staaet i personligt Forhold, uden at komme ind paa dette
Punkt, og hans Resultater er næsten overalt negative. Af alle
de ledende Politikere, han har staaet i nærmere Forhold til, kan
han kun give Monrad det Vidnesbyrd, at han var en Kristen,
og selv om ham siger han, at hans lange og ihærdige politiske
Virksomhed havde, .uden at han selv vidste det, draget en stor
Del af Kraften fra hans kristne Tro*. — Om Hall siger han
derimod, at han vel .havde Ærbødighed for den kristne Tro, ja
mente sig selv at være en Kristen*, men dog har han til sin
store Sorg .aldrig turdet regne ham med til de troende Kristne.*
Andræ stod .temmelig fremmed* for de religiøse Spørgsmaal og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
