Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra den nationalliberale Guldalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forholdt sig „forunderlig afvisende, naar det dybere, ja det dybeste
i Tilværelsen bragtes paa Bane,“ og i sin Omtale af Fenger
siger Birkedal, at de „stod hinanden fjærnt i det største Livs-
spørgsmaal.* Han glæder sig dog over et Ord af Fenger, medens
denne var Kandidat paa Frederiks Hospital. Han kom, fortæller
Birkedal, under Stuegangen „med de andre Medicinere tir en
Sygesæng, hvor en af de saakaldte „Hellige” laa; man begyndte
at gøre sig lidt lystig over denne Syge. da sagde E. Fenger al-
vorlig: „spot ham ikke, den Tro, han har, den havde vi i vor
Barndom, og den vil vi faa, inden vi dør““. Han anfører ogsaa
Monrads Vidnesbyrd om, at Fenger er død som Kristen, men
lægger dog samtidig ingen Skjul paa, at en Samtale, han selv
havde med ham faa Aar før hans Død, gav et modsat Resultat:
„Ja, det er skønt, ak, men det er ikke sandt*, svarede Fenger sin
Ven, da denne ved at anføre en kristelig Betragtning for ham
vilde forsøge at bringe ham Trøst for hans tiltagende Svaghed og
legemlige Lidelser.
Ogsaa i andre Retninger saa Birkedal de Ungdomsvenner,
der steg saa højt over ham i Magt og Anseelse, fjærne sig langt
fra, hvad han ansaa for det rette. Dette var Tilfældet baade i
Forholdet til Folkefriheden og til de egentlig nationale Spørgsmaal
Birkedal havde vel ikke synderlig tilovers for „Bondevennerne*,
men han tilhørte det Grundtvigske Venstre og delte dettes demo-
kratiske Syn paa vore indre Forhold. Han indløste da ogsaa
sine Ord ved Handling, idet han som Medlem af Rigsraadet stemte
imod den reviderede Grundlov af 1866. Han havde et skarpt
Øre for sine nationalliberale Venners tvetydige Forhold til Juni-
grundlovens demokratiske Hovedtanker og bebrejdede dem gentagne
Gange, at de ikke havde villet tage Konsekvenser af de Grundsæt-
ninger, de selv havde været med at indføre i vor Forfatning. „De
skaffede os“, siger han, „almindelig Valgret, men dog stadig med
den naive Tanke, at de underste Folkelag skulde følge de „Intelli-
gentes* Fane og afgive Relief for dem selv som Forgrundsfigurer
.... Deraf er den Bitterhed fremspiret, som betog dem, da Illu-
sionen brast. Og denne deres Bitterhed er ikke uden Skyld i,
at den dybe Spalte er slaaet imellem den saakaldte Intelligens her
til Lands og den menige Befolkning. Ploug skal sandelig ikke
kunne vaske sine Hænder i Uskyldighed, naar Talen er om den
Masse af Had og Forbitrelse, der findes i Bondestanden imod os
andre, ti er der nogen, der har lagt Tønder til denne fortærende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
