Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra den nationalliberale Guldalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjorde det paa det nærmeste mellem ham og An dræ. Birkedal
mindes endnu med en vis Bitterhed, hvorledes Andræ fra Tilhører-
pladsen betegnede hans Tale i Rigsraadet imod Fredstraktatens
Anerkendelse som „en Tale for Børn og barnlige Sjæle11, og Andræs
nøgterne Opfattelse af Nytten ved at befæste København vækker
endnu stadig hans Harme; han har, siger han, saa pessimistisk
et Syn paa Danmarks Fremtid, at man slet ikke kan tillægge
hans Stemme nogen Vægt i denne Sag.
Med Hall førtes Striden under blødere Former, og her
fandt Birkedal en varm Forbundsfælle i sin Vens Hustru, hvem
han omtaler med stor Taknemlighed for hendes oprigtige danske
Sind og hendes trofaste Venskab mod ham Livet igennem. Birkedal
kom som ungt Menneske meget hos hendes Fader, Arkæologen
Brøndsted, og paa Iselingen, hvor hun var som en Datter i det
Aagaardske Hus. Her var det, han i Begyndelsen af Trediverne
traf den syttenaarige Pige og indgik „Fost-Sødskendeskab“ med
hende ved at de i Haven „delte et Jordbær med hinandenHun
har trolig husket det siden, og Birkedal anfører som Eksempel
derpaa, hvordan hun ved et Middagsselskab, kort efter at han var
bleven afskediget i Unaade for Majestætsfornærmelse, afbrød sin
Bordkavaler, en Kammerherre, der begyndte at tale ondt om
ham, med de Ord: „Hr. Kammerherre! før De gaar videre, vil
jeg lade Dem vide, at Birkedal er min topmaalte Ven“, hvorpaa
Vedkommende var galant nok til at indrømme, at den Birkedal
dog „vist var en superb Mand11. Naar Birkedal mundtlig eller
skriftlig angreb Hall for hans idelige Indrømmelser overfor Tysk-
land og hans overdrevne Frygt for at „slaa til med Sværdet8,
havde han altid Fruen paa sin Side. „Jeg holder med Birkedal8,
udbrød hun en Gang i en saadan Anledning ved et Middagsselskab,
hvor der var ikke mindre end 5 Ministre til Stede: „Politiken er
skidt; jeg ved, at I kalder mig taabelig, men jeg er pæredansk
og vil blive ved at være pæredansk til min Død8. „Der blev8,
fortæller Birkedal, „pludselig en dyb Stilhed ved Bordet; Hall
kastede et døende Blik paa sin Hustru, og dermed var Striden
til Ende8. — løvrigt tog Hall i Reglen den Art Ting med stor
Ro. Fru Hall havde en Gang faaet Birkedal til at skrive „en
busende Artikel* i Fædrelandet mod hendes Mands Udenrigs-
politik, men Hall var dog ikke mere knust, end at han, da hun
bragte ham Bladet og triumferende spurgte ham: „Hvad siger du
om det?‘ ganske stilfærdigt svarede: „Aa, det er et Stykke for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
