Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene. Aladdin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
ALADDIN.
Hvis man skal sige, hvad Indtryk Opførelsen af Aladdin
gør, saa er det nærmest som en 4 Timers langsommelige Knald
og Fald. Illusionen griber En — og slipper En. Naar et Stykke
rigtig har Tag i os, rykker det os ud af Virkeligheden, saa
længe det spilles det ligesom holder vort aandelige Jeg svævende
i Rummet. Men her løftes vi et Øjeblik — og dumper, løftes paany
- og dumper ...
Hr. Zangenberg er Hovedfiguren. Han har gjort den unge
Aladdin lystig og let, hej-hop-faldera! der bliver Liv i Gaden, naar
han kommer. Formodenlig har Betegnelsen af Aladdin som „Na-
turens muntre Søn“ ledt ind paa den Opfattelse. Men „munter"
vil her ikke sige „lystig". „Munter" kalder Øhlenschlæger i
.Guldhornene" hin unge Pige, der — medens hun „smilende
grubler paa sin Elskov" — finder i Muldet det højtidsfuldt røde
Guld. Og „muntre" kalder han i sin „Julevise" (trykt sammen
med Aladdin) de bethlehemske Hyrder paa Marken, for hvem Jesu’
Fødselsstjærne gaar op. Det er det tyske „munter", der er ment
hist som her, altsaa: „frisk og sund", med en Bitone af „sværmerisk
Fyrighed". Ja Øhlenschlægers Aladdin er endog snarest det stik
modsatte af Lystighed og frejdig Livsglæde. Han er sær eller
-tosset", som Skolekammeraterne siden hen betror os; han ynder
at ,gaa om den hele Dag med Armene overkors", ikke som Dag-
driver just, men drømmende om og ønskende sig Herlighed; hans
Lege er af den Slags, som har lidt af Lykkespillets Karakter, de
er ikke støjende, men spændende; han er endelig opfarende, der-
for tit i Slagsmaal, kold mod sine Forældre, grand-seigneuragtigt
nedladende mod sine Jævnaldrende. Intet kan være fejlagtigere
end at tro, at Lykken har forelsket sig i Aladdin for et rundt
Ansigts Skyld og for et godt Humør; den har forelsket sig i hans
Temperament. Kun kortsynede Noureddiner bilder sig over-
hovedet ind, at den høje Lykke render efter „Mælkefjæs", — men
tortsynede Noureddiner løber da ogsaa Næsen mod Væggen.
Scenen mellem Bjærgene, udenfor Æventyrhulen, skal spilles
paa Aladdins Higen mod det Store, hans Længsel efter at komme
> Lag med det „Sælsomme". Hør, hvor han skynder sig med Ved
/■
Google
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
