Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene. Aladdin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Tryllebaalet: „af Hastværk har han næppe Tid at se, hvorhen
han flytter Foden". Og hans Angest, da Stenen løfter sig, er
ikke Fejghed, det er den samme sitrende Bæven, den samme
Gysen overfor det Underfulde, som i „Guldhornene* griber den
udkaarne Mø. Derfor er det saa rent af Led, naar Hr. Zangen-
bergs Aladdin, da Noureddin siger, at de staar oven over Hulen,
giver sig til at løfte Benene skiftevis, forsigtigt som en Kat, der
flygter for at brænde Poterne. Kunde Aladdin presse sig gennem
Jorden ned til Æventyrligheden, saa gjorde han det! Og for
Resten — denne barnlige Løften Poter — er den, hvordan man
saa end opfatter Aladdin-Figuren, paa sin Plads hos en 17 Aars
Knøs? Der er en Art Teater-Barnlighed, der lugter som over-
gemt Flødeskum: maaske har dette med Benene en Anelse af Duften.
Siden hen giver den Zangenbergske Aladdin sig en lignende
„absolut* Blottelse. Det er, hvor han, som sindssvag, sidder og
synger Vuggesangen over Moderens Grav. Melodien passer ikke;
der bør (som i de Shakespeareske Scener, hvorefter Optrinet er
dannet) bruges en langt simplere, strængt folkeviseagtig Tone.
Men Hr. Zangenberg forøger Misligheden ved at give sig til at synge
Skønsang (ad modum: Skønskrift). Han synger udenfor Situa-
tionen, med den Sundes smagfuldt dæmpede Koncertforedrag, i
Stedet for at Tonedannelse og Pronunciation burde minde om en
forvirret Stakkels. Og naar han — vistnok et fra Andenmand laant
Indfald! — skiftevis synger og deklamerer Versene, saa ligger hans
Sang- og hans Talestemme ikke i samme Leje, og man mærker
dobbelt det Lavede. ... Men ellers er hans Aladdin ikke i og for
sig ilde. Altfor lys i Løden bestandig, altfor aaben og springsk og
godhjærtet i Sammenligning med den digtede Figur! Hos Øhlen-
schlæger er Erotiken langt begærligere, Sindsforvildelsen er slap
og vidløs, og Selvfølelsen er ganske anderledes tilknappet-stolt.
Men som Hr. Zangenberg har anlagt Figuren, maa han naturligvis
holde den under dens Opvækst; og han lader den vokse pænt op.
Det er overhovedet ikke det, der er i Vejen, at Hr. Zangen-
berg ikke spiller kønt og dygtigt. Fejlen er, at hans Aladdin blot
er rar og ikke tillige mærkelig, blot vindende, men ikke tillige
interessant. Ti derved kommer Figuren ikke til at passe til sin
Skæbne! Og just det er, til syvende og sidst, Grund-Betingelsen
for den uforstyrrede Illusion nu til Dags under en Skuespil-
opførelse: at Figurerne paa Scenen og hvad der hænder dem
synes som smedede til hinanden, lig hine Rytterskikkelser, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
