Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene. Aladdin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
risikerer f. Eks. mindre let at gribe Sultan Soliman galt an, hvis
han ved, at Hs. Maj. betyder saadant noget som det ganske
danske Folk, det, man lidt længere frem i Tiden kaldte „Hr. Sø-
rensen* ... Og særlig er det vigtigt, at de, der skal sammendrage
Stykkets 360 Sider til en Aftens Forestilling, er klare over dets
romantiske Ejendommeligheder. Ti kun da har de Overblik over,
hvad der er væsenligt og hvad der er uvæsenligt i Stykket.
Den Redaktion, som det kgl. Teater benytter, medtager en
3-4 overflødige Optrin, der forhaler Tingenes Gang. Og da man
ikke havde en Fru Sødring til at spille Morgiane, burde man
maaske ogsaa have kortet Morgianes Repliker mere af; ti i saa-
danne Detailler bør en Reduktion af et Stykke til Scene-Brug rette
sig efter, hvad Skuespilkræfter man til enhver Tid raader over.
Men ellers er Digtet smagfuldt og meget behændigt sammentrængt.
Kun kommer Slutningen altfor brat og vildledende. Aladdin skal
vise, at Geniet, der finder sit Felt og gør Lykke, som Følge deraf
bliver et bedre Menneske. Det er vistnok et digterisk Selvbedrag.
Men det var nu alligevel Øhlenschlægers Mening, at Lykken „for-
bedrer, den forædler* Aladdin. Og saa ser det dog lidt løjerligt
ud, at Teatret lader Stykket ende med: at Aladdin overtaler Gul-
nare til at dræbeNoureddin, og at hun gør det! Straks naar det
er besørget, møder Ministeriet og kaarer henrykt den „store*
Aladdin til Sultan. Af Forbedring og Forædling og Storhed at
være tager dette sig virkelig lidt pauvert ud. Hellere maatte man
have dristet sig til i 5te Akt at slaa Noureddins og hans (ubenyt-
tede) Broder Hindbads Repliker sammen, have ladet Aladdin
kæmpe med Noureddin, og saa tilsidst ladet Noureddin dræbe sig
selv. Giften behøvede kun at ombyttes med en Dvaledrik: medens
den virkede, kunde Paladset overføres til Persien, hvorefter
Kampen med Noureddin kunde følge og det pompøse Aandekor
og Hyldingen. ...
Iscenesættelsen endelig er rig og smuk. Uheldig har den
kun været med Ringens og Lampens Aand (den sidste præsenterer
sig i mægtig luerød Kjortel, med store Horn, stort graat Haar og
Skæg samt et ganske lille Ansigt). Naturligvis kunde den umuligt paa-
tvinge Publikum den Forestilling, at de Hrr. Foss og Holm be-
tyder usynlige og uhørlige Sindsbevægelser indeni Hr. Zangenberg.
Men den kunde maaske have gennet Tilskuernes Forestillinger
bedre hen mod den rette Fold. For det første kunde Ringens
Aand ved sit Udseende have mindet om Nattehimlen, hvorunder
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
