Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand mag. Jonas Collin: En Konflikt mellem J. L. Heiberg og C. Molbech
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Justitsraad Molbech.
Kjebenhavn ilen “/» April 1S34.
Høistærede Hr. Justitsraad!
Deres Brev af 24de dennes, som jeg modtog for en Times
Tid siden, bør jeg ikke tøve med at besvare, for derved at finde
Ledighed til at retfærdiggjøre mig i Deres Øine, noget, der — som
jeg haaber — ikke skal falde vanskeligt, naar De med roligt
Overlæg vil læse hvad jeg her agter at skrive.
De omtaler et Sted i den flyvende Post, og siger selv derom,
at De, ved at læse det, ikke fandt, at det indeholdt noget Angreb
paa Dem. Men da De nu ved Byrygter erfarer, at jeg skal have
sagtmundtligen til Den eller Den, at det dog var Dem, som var
meent, saa troer De denne løse Efterretning bedre, end de før
troede Deres Øine og Deres Tænksomhed, ja troer den saa vist,
at De, uden endog først at spørge mig, hvorvidt den er grundet,
allerede omtaler min „Uartighed", og gjør min „Tænkemaade*
Bebreidelser. Saa overbeviist er De om et Rygtes Sandhed, at
De forudsætter, at jeg maaskee vil nægte al Tvetydighed i Udtrykket,
og erklære, at Ordene ganske ligefrem referere sig til Deres Person.
Men kunde da ikke Deres egen tidligere Mening endnu tale for
den Forudsætning, at jeg snarere, hvis det kom til en Erklæring,
vilde sige, at jeg „ganske ligefrem* havde meent Rahbek og ikke
Dem? Hvad jeg har meent eller ikke meent, derom taler jeg ikke
her, men kommer først siden dertil. Men Deres Overbeviisning
om, at jeg har meent det Ene, og ikke det Andet, at det ikke
var min Skrivemaade, men min Tænkemaade, som her fortjente
at dadies, denne Overbevisning synes mig, at De ikke burde yttret
saa bestemt, saalænge den ikke var bedre grundet.
Eet er den Mening, som ligger i mine Ord; et Andet er
den, som, foruden hiin, muligviis kan ligge i mine Tanker. Kun
den første har jeg villet meddele Publicum, den anden ikke. Kun
om den første bør Publicum dømme, men ikke om den anden.
Og da De nu selv, i det Øieblik De læser Bladet, hører med til
Publicum, saa er det ogsaa kun den af mig udtrykte Mening, som
De bør holde Dem til. Hvis De siden, ikke som en Deel af Publicum,
men som en Mand, jeg kjender og har Agtelse for, privat spørger
mig om nærmere Oplysning, da vil jeg gjerne ligesaa privat meddele
Dem denne, og med al den Oprigtighed, som jeg da skylder Den,
hvem jeg ikke undslaar mig for at svare paa hans Spørgsmaal.
Men først er der nu blot Spørgsmaal om, hvorvidt Det, som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
