Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slaar mod det fangende Skovlukkes Buer,
skælver tilbage og aander ud, —
videre vandrer han; sommerprud
Sletten foran ham luer.
Og langsomt dens spillende Flimmer spinder
hans Skikkelse ind i sit sitrende Net,
— den gamle sidder paa samme Plet
og ser efter ham, der forsvinder.
Sidder der ensom, mens Lærken sender
ned over Sletten sin evige Sang;
bag ham staar Skovens blinkende Hang
Solen Kronerne brænder;
sidder og stirrer, ene og ældet,
en Stammestub sveden af Dagens Brand,
sidder for Hytten, da Slettens Rand
med Solfaldsskygger staar fældet;
sidder og stirrer, da Taageme graane
vide langs Skovens sovende Hegn,
da Bladene dryppe med Duggens Regn
og Natten tænder sin Maane.
Som frostslagent Løv hans Læber dirrer;
smilløs, stenstum, med høstgraat Blik
ud efter ham, der i Dagen gik,
i Slettens Taager han stirrer.
Efter at have forladt Skoven kommer Esben ud paa et aabent Overdrev,
hvor han ved Solnedgang træffer paa Knud Hyrde, der driver Bykvæget hjem.
Knud Hyrde, som tager ham for en forklædt ung og uerfaren Junker, bilder
ham adskilligt ind og trækker ham med hjem, hvor han overlader Esben til
.Prinsessen*, der- tager Esben med Vold. Næste Morgen kaster Knud Hyrde og
hans Kvind Esben paa Døren, da de finder ham ganske uden Guld. Esben
leber i Regnvejr ind i Skoven, der ligger bag Byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
