Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I gav mig tilbage min Sommer, min Sol!
jeg bandt Eder til mig, — men Baandet som binder,
er gyldent, Esben! — Fyrste I nævnes
saa vide som Aaen derude rinder!
Eders er Slottet, Dalen, Skovene,
Eders hvert Blad, som i Muldet slænges!
hvert spirende Skud i Stammernes Skygge!
— ikke ved jeg, hvorfor I længes!“ —
— „Skuffet har mig min egen Sjæl,
intet kan I for min Kvide!
ej skal I sørge, fordi jeg længes,
fangen jeg følger Eder ved Side!
Min, Prinsesse, I nævner Skoven,
mit hvert Blad som i Høsten ødtes!
— min var Skoven før den var Eders,
min fra den Time jeg fødtes!
Solens, Vaarens og Vintrens og min!
ved Nat, før Gry og til Sol sig sænked!
— ret aldrig jeg fandt den saa lidet min,
som siden I mig den skænked!
Lunt er her inde paa Bænk hos jer,
Murene her ej af Høststormen flænges!
her er tyst som dybt under tunge Vande!
— nu vel ved I, hvorfor jeg længes!’ —
Prinsessen lægger sin Haand under Knæ
og læner sig langsomt tilbage,
— „Da faar I længes jert Liv til Ende
og dræbe i Stilhed jer Klage.
Sværmeren falder for Fyrstens Pligt!
og usselt hersker en Drømmer!
drøm, om I vil, men her bag Mur,
og tal som en Mand det sømmer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
