Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vokse skal I hos mig til Mand
og herske her alle Dage! —
eller — Esben — længes I saa,
at før I med Aaen vil drage?* —
Paa Esben hun fæster sit slørgraa Blik
og lægger de hvide Hænder
om Esbens smalle skælvende Haand,
der hed mellem hendes brænder.
— »Drage fra Eder, jeg gav mit Ord!
lade Vinteren Eder øde!
nej, Prinsesse! — jeg faar vel blive
og tie min Længsel til Døde.
Den Dag bandt mig til Eder fuld fast,
da Troldsløret maatte falde
og Verden stod for mig fattig og øde
og fattigst jeg mellem alle.
Min Vilje leger paa Eders Fang,
mit Mod det sover i Eders Kammer;
og stiger min Længsel og lokker mig vide,
saa skjult en Od den i Hjærtet rammer.
Endda jeg ved jer saa fattig som jeg,
saa arm i Sjælen, saa hjærteødet,
I ejer en Magt, som aldrig blev fældet,
som hedere Mod vel end mit fik dødet.
Verden! — Eders! — saa dumpt den ved
med fagert Smil at fange og binde! —
Lad Aaen færdes, lad Skovene gulne!
mine Dage hos Eder faar rinde.*
Og Esben glider fra Løjbænken ned
paa Knæ for Prinsessen og lægger
stille sit Hoved i hendes Skød,
mens Skumringen Solskjolden dækker.
Esben lever som Ægteherre og pligtbunden Konge Døgn og Aar til Ende.
(Sluttes.)
Viggo Stuckenberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
