Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Skuespiller Elith Reumert: Under Julies Altan. Et Billede fra Teaterlivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kæmpe paa Livet løs, tabe Slag paa Slag og falde med Ære, end
denne ørkesløse Tilværelse, der lammede hans Kræfter og hans
Mod! Og naar han gik til sine Øvelser i Sang og Dans, forekom
han sig selv som en Parodi, — til at synge og danse var der
saavist ingen Grund i dette tomme, glædeløse Liv!–––––-
Hans Tanker gik ofte med Vemod tilbage til hin lykkelige
Dag, da han stod som Romeo dernede og „prøvede*.
Romeo!! Ak — hvor dog han og Romeo var kommen
langt fra hinanden i Tidernes Løb! For den himmelstormende
Elskov og den ubændige Trods havde han paa Scenen endnu
aldrig haft Brug siden den Dag. —
Hvad man mon vilde sige, hvis han nu for Alvor bad om
at maatte spille Romeo? Trække medlidende paa Skuldrene vel,
spørge om han havde mistet Forstanden.
Og — om det usandsynlige skulde ske, om han fik Lov
til at vise sig for Publikum i denne Rolle, vilde han saa kunne
spille den blot nogenlunde godt,–––-nej, nej, han følte det
sikkert, at han næppe engang vilde kunne spille den saa umiddel-
bart og med den Hengivelse som hin Dag, da han kun „prøvede*,
da Regissøren var hans Julie, men da han til Gengæld havde sit
eget luende Haab, sin egen kække Ungdom at lægge Romeo i
Munden! Spille Romeo!! Han selv kunde ikke undertrykke
et stille, bittert Smil ved Tanken om, at han–––––!
Han sad oppe paa sit lille Kammer paa Teatret og saa paa
den Tjænerdragt, der hang paa Væggen, og som om Aftenen skulde
smykke hans ungdommelige Skikkelse, naar han leverede en af de
sædvanlige „Smaatræfninger", der intet Resultat, ingen Afgørelse
bragte.
Det var i en af de Eftermiddagstimer, da Scenen ligger
stille hen efter Formiddagens Prøver, da den ligesom drager
Aanden tungt for at samle Kræfter til Forestillingen om Aftenen.
Mørkt er der — dødsstille. Kun Kattene er paa Færde mellem
falmede Kulisser og Sætstykker, der lagvis, i tung Dvale hælder
sig op mod Murene og afgiver indbydende Tumlepladser for Rotter
og Mus.
I Værelset ved Siden af hans hang paa en mere begunstiget
Kollegas Plads en Kappe, en Kaarde og en Baret paa Knagen,–––
halvt i Tanker gik han derind og spændte Kaarden om Livet, fæstede
Kappen paa Skuldrene og satte Baretten paa Hovedet. Han sneg
sig ned ad Trapperne, undselig over sit barnagtige Paafund, frygt-
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
