Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - V. Stuckenberg: Af et Æventyrdigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mit er atter, hvad før jeg svigted,
tyst fylder Skoven min Tankes Lukke,
og Jorden grønnes hvor jeg mig vender
langt Liv for Lykken Gøgene kukke;
langt Liv, Ingeborg, evig Vandren
for dig og for mig ad de skovstille Stier,
ikke vi skilles, før over vort Hoved
Skovenes Hvisken for stedse tier;
for Skovens Hvisken er vore Hjærters
levende Slag, og Fuglenes Færden
i Skyggens Skumring vor Lykkes Puslen,
Skoven mit Rige, Skoven vor Verden!
VII.
Nu grønner sig Sletten,
hvor min Faders Hytte staar,
nu skinner dens Blomster,
dens Dugg og dens Sol,
nu fylder saa tyst mig min Barndoms
ensomt levede Aar.
I Drømme og vaagen
dukker sig Slettens Græs for min Fod;
jeg maa le af Lykke,
saa lys er Dagen!
og alle de Fugle i Skoven
kvidre mig Hilsen imod!
Og sidder som Drot jeg
med Seo] deret lagt over Skød,
med Hoffet omkring mig
i m aaben de Tavshed,
jeg kunde mig rejse og raabe:
Ved I det! Kongen er død!
Viggo Stuckenberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
