- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
220

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hospitalsforholdene vare i Middelalderen for saa vidt
gode som det ingenlunde skortede paa Bygninger til det Brug.
Foruden almindelige Hospitaler var der Masser af „Leproserier“
o: Sygehuse specielt for Spedalske.

Det ældste Hospital i Frankrig var det, indtil endnu for faa
Aar siden, til Dels bevarede Hdtel Dieu i Paris, opbygget 660 paa
Seineøen.

Af Hospitaler for Spedalske siges der i det 13de Aarhundrede
at have været 19,000 i hele Europa og deraf 2,000 i Frankrig. Disse
Hospitaler bleve efterhaanden meget rige ved milde Gaver. For
at sikre sig mod Smitte, sørgede man gærne for, at der var Steder,
hvor man kunde sende de Angrebne hen til Forplejning fjæmt fra
sig, og tillige tegnede man sig, som en Slags Livsforsikring, for
en Sum, der skulde anvendes til et Værelse, der kunde staa parat, naar
man mulig selv blev angreben og dermed udstødt af Samfundet.
Ti havde man først Sygdommen, regnedes man for inkurabel.
Guy’s Bekrivelse af de Spedalskes Udseende: „rotunda-oculorum,
tortura narium, aspectus horribilis* minder om en japansk Kriger-
maske eller det gamle Gorgonhoved. Til Spedalskhedens Sag var
knyttet en særlig Ridderorden, hvis Stormester selv skulde være
spedalsk. Denne Lazarus-Riddernes Orden samlede saa stor For-
mue, at Philip V ikke kunde dy sig for at efterligne det glor-
værdige Eksempel paa Kristeniver, som hans Fader havde givet
ved at udrydde Tempelherrerne, og inddrage disse Kætteres Ejen-
domme. Og han var lige saa heldig som Faderen — Lazarus-
Ridderne bleve sigtede for Ledtog med Jøder og Tyrker og lige-
som Tempelherrerne overbeviste om Kætteri; de bleve brændte i
massevis og deres Rigdomme inddragne under Kronen.

Hvad Kosten paa disse Hospitaler angaar, da har den
sikkert ikke været daarlig, i hvert Fald rigelig, at dømme efter den
betydelige Accise, som Vognene ved Paris’s Porte maatte erlægge
i Fisk, Kød, Grøntsager osv. til Munkene ved Hotel Dieu. Endnu
i vore Dage konfiskeredes til Fordel for Hospitalerne, hvad der
fandtes af Grøntsager paa Torvene efter en vis Tid. Man træffer
ogsaa Eksempler paa, at velstillede Folk tingede sig i Kost paa
Hospitalerne. Saaledes akkorderede i 1448 Stadthauptmand Wenzels
Moder med et Strasburgerhospital, om at blive taget i Kost for
100 Floriner i Indskud, samt aarlig 3 „Fuder* Vin og et Svin til
3 Floriner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free