Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. O. Wanscher: Nogle Bemærkninger om middelalderlig Kirurgi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og benytte dem som deres Tjænere til at udføre, hvad der fore-
faldt af kirurgisk i deres Praksis og hvilket de selv vare for fine
til at røre ved.
Barbererne kunde jo dog ikke. mente de, komme op til
nogen selvstændig Stilling og Anseelse, da de vare blottede for al
Lærdom og aldeles uvidende i Latin, men de kunde benyttes til
at nedsætte Kirurgerne i den almindelige Bevidsthed og faa dem
til at gaa for en Slags Underordnede af Medicinerne, eftersom de
toge sig det samme for som Barbererne. Latin maatte Kirurgerne
kunne for at benytte den forhaandenværende Literatur, men Præster
vare de ikke.
I 1603 lykkedes det endelig Medicinerne at faa det kirurg-
iske Kollegium paatvunget B’arberlavet.
Barbererne vare i Middelalderen, i Tyskland i hvert Fald,
regnede for „uærlige” Folk. De betalte ikke Skat, ja ingen Mester
tog en Dreng i Lære, hvis han blot var „i Familie* med en Barber.
Noget bang dette vel sammen med, at Barbererne vare Indehavere
af Badeanstalterne og som saadanne gennemgaaende ernærede sig
som Ruffere. Barbererne vare nemlig allerede fra Romertiden
inddelte i 2 Klasser: de fineste vare Tonsores (Barberer) de sim-
plere „balneatores* („étu vistes”, „Bader*, Bademestre). De første
havde Lov til at føre tre Bækkener over deres Dør, ligesom „Amts-
barbererne* for ikke lang Tid siden i København.
Striden mellem Medicinere og Kirurger, mellem gejst-
lige Læger og Læger udenfor Kirken, er interessant at følge. Den
førtes fra begge Sider med stor Hidsighed, og med stor Bornerthed.
Medicinerne hævdede, at Kirurgi var noget, som en ordentlig Læge
ikke kunde nedlade sig til, og Kirurgerne haanede Medicinerne
fordi de holdt Forelæsninger for Barbererne paa deres Modersmaal
i Stedet for paa Latin (som vel at mærke Barbererne jo ikke for-
stod). Havde de bebrejdet dem, at de docerede Kirurgi for Bar-
bererne rent teoretisk, uden at kunne vise dem hvorledes de skulle
bære dem ad i Praksis, saa havde det været mere rimeligt.
Da Barbererne med Tiden bleve for vigtige og vilde agere
paa egen Haand, maatte Medicinerne stige endnu længere ned og
benytte sig af „les misérables étuvistes* imod Barbererne, ligesom
de tidligere havde benyttet sig af Barbererne mod Kirurgerne,
idet de stadig formente, at kirurgisk Praksis var noget som maatte
udføres af et Slags Tjænerskab hos Medicinerne. Stetoskopet
er ogsaa et Udslag af Medicinernes (dog ikke de franskes) fine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
